Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderValg til Europa-Parlamentet 2009 (historisk)Spørgsmål og svar › Hvordan kan man klage ...

Spørgsmål og svar

Hvis du vil vide mere

Læs mere om hvordan man klager til Europa-Parlamentet - et såkaldt andragende

Hvordan kan man klage i EU?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvordan kan man klage i EU?

Svar

Enhver EU-borger eller enhver borger med bopæl i EU kan klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis de mener, at de er offer for fejl eller forsømmelser begået af Fællesskabets institutioner eller organer.

Enhver EU-borger og enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat kan, enkeltvis eller sammen med andre borgere eller personer, indgive et andragende til Europa-Parlamentet om emner, der falder ind under de områder, EU beskæftiger sig med, og som berører de pågældende direkte. Et andragende kan f.eks. være en anmodning i forbindelse med et generelt behov, en individuel klage eller en opfordring til Europa-Parlamentet om at tage stilling til et spørgsmål af almindelig interesse. 

En borger kan endvidere anlægge sag ved EF-Domstolen. Det gælder dog kun, hvis det drejer sig om prøvelse af en beslutning, som er truffet af en EU-institution, og hvis beslutningen berører den pågældende umiddelbart og individuelt.

Alle EU-borgere har mulighed for at klage til Europa-Kommissionen, hvis de mener, at en medlemsstat har overtrådt Fællesskabsretten. Således kan medlemsstaterne drages til ansvar, hvis deres lovgivningsmæssige, forskriftmæssige eller administrative foranstaltninger eller praksis er i strid med en bestemmelse eller et princip i Fællesskabsretten. Kommissionen kan indbringe de enkelte medlemsstater for EF-Domstolen.

Europa-Kommissionen har desuden vedtaget en kodeks for god administrativ praksis, som giver borgere mulighed for at klage, hvis Europa-Kommissionen misligholder bestemmelserne i kodeksen.

Mere information


Sidst opdateret: 03-03-2009  - Tomas Heron