Omkring 375 mio. stemmeberettigede borgere i de 27 EU-lande valgte i løbet af fire dage 736 medlemmer til Europa-Parlamentet.
Valget afholdtes på forskellige dage i EU-landene og efter landenes egne valgregler. Det gælder dog for alle lande, at resultater fra valget først måtte offentliggøres, da de sidste valgsteder var lukket søndag den 7. juni 2009 kl. 22.00.
Valget i Danmark afholdtes søndag den 7. juni, og vi skulle i Danmark vælge 13 medlemmer.
Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år, og dette var syvende gang, der afholdtes valg.
I venstre side finder du link til en lang række informationer om valget, og hvis du ikke finder svaret på lige netop dit spørgsmål, er du velkommen til at sende Folketingets EU-Oplysning en mail med dit spørgsmål via euopl@ft.dk eller ringe til os hverdage mellem 10-16 på tlf. 3337 3337.
Sidst opdateret: 30-06-2009