Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderValg til Europa-Parlamentet 2009 (historisk)Om valget › Hvordan foregår valget

Om valget

Vidste du?

... at der søndag den 7. juni 2009 både blev afviklet valg til Europa-Parlamentet og afholdt folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven.

Dokumentation

Forholdstalsvalg betyder, at hvert parti får de pladser i parlamentet, der svarer til deres stemmetal.

Læs mere om forholdstalsvalg og det danske valgsystem her.

Læs også EU-Oplysningens svar på spørgsmålet om, hvordan de 13 danske pladser i Europa-Parlamentet fordeles.

Klik her.

Hvordan foregår valget

Valgkort
Havde du stemmeret til valget, modtog du et valgkort fra den kommune, som du boede i. Hvis du ikke havde modtaget dit stemmekort senest tirsdag den 2. juni 2009, kunne du henvende dig hos din kommune.

Det er ikke en betingelse for at stemme, at du har valgkortet med. Hvis du medbringer gyldig legitimation på valgstedet, kan du stemme uden valgkortet.

Valgstedernes åbningstider - kl. 9.00-20.00
Valgstederne var åbne fra kl. 9.00 til kl. 20.00 søndag den 7. juni 2009.

Hvis du var mødt op for at stemme efter kl. 20.00, men inden afstemningen rent faktisk varafsluttet, har du også ret til at stemme. Afstemningen sluttede føst, da der ikke var nogen vælgere i valglokalet, som tilkendegav, at de ville stemme, selvom de blev opfordret til det.

To adskilte afstemninger
Valget til Europa-Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om ændringen af tronfølgeloven var to helt adskilte afstemninger.

Det betød bl.a., at der på valgstederne skulle være forskellige valgborde og stemmekasser, og så vidt muligt også særskilte stemmerum i adskilte lokaler. Hvis du havde tænkt dig at stemme til begge afstemninger, skulle du derfor regne med at stå i kø ved to valgborde for at få udleveret dine to stemmesedler.

Stemmesedlerne
På stemmesedlerne kunne du finde alle de kandidater og partier, som du kunne stemme på. I alt 102 kandidater stillede op for ni partier/bevægelser til dette valg. Hvert parti eller bevægelse havde en bogstavbetegnelse, som stod ud for partiets navn på stemmesedlen. Desuden stod kandidaternes navne nedenunder de partier eller bevægelser, som de stillede op for.

Du kunne vælge enten at stemme på et parti eller at stemme på en af kandidaterne, som står på stemmesedlen. Hvis du stemte på en person, var det samtidig en stemme for det parti, som den person var stillet op for.

Hvert land udgør én valgkreds
Ved europaparlamentsvalget udgjorde hvert af de 27 EU-lande én valgkreds.

Det betyder, at hele Danmark var ét stort valgområde, og at uanset hvor man boede i Danmark, var det de samme kandidater, man kunne stemme på. På den måde er europaparlamentsvalget forskelligt fra folketingsvalg, hvor Danmark er opdelt i en række forskellige valgområder med forskellige lokale kandidater.

De 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet blev dog valgt ved forholdstalsvalg lige som ved folketingsvalg. Selve afstemningen og optællingen af stemmer afvikles også på samme måde som ved et folketingsvalg.