Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderPrisopgave - Kan du forklare EU? (historisk) › Om konkurrencen

Om konkurrencen

Om konkurrencen

Hvordan kan man deltage i konkurrencen?
I skal sammen med jeres lærer finde frem til det medie, I vil arbejde med. I kan f.eks. vælge at lave:

  • et lille hæfte på 3- 7 A4 sider med tekst, evt. billeder og illustrationer,
  • en web-side med tekst og billeder til EU-Oplysningens hjemmeside,
  • et manuskript til en kort film – alternativt en selvstændig lille film/videoproduktion.

Hvem vinder?
Vinderne er de, som mest overbevisende formår at lave et informations- og undervisningsmateriale til HF- og gymnasieelever. Vi udvælger de bedste forslag på tværs af skoler og klasser. Vi lægger vægt på, at stoffet er formidlet, så det er:

  • interessant
  • let at forstå
  • originalt
  • korrekt

Hvornår skal det senest afleveres?
Senest den 22. januar 2010 skal vi have jeres bud. Men I kan også aflevere jeres materiale tidligere, hvis det passer bedre ind i jeres undervisning. I kan uploade det sammen med jeres kontaktoplysninger på her. Senest den 12. februar får I besked om, I er blandt vinderne.

Hvad kan man vinde?
Hæder og ære, berømmelse og en studietur. Hvis du og et par af dine klassekammerater kan levere varen, og jeres materiale kåres som et af de bedste, vil vi producere det og uddele det sammen med det øvrige informationsmateriale fra Folketingets EU-Oplysning. I får til gengæld en studietur til Bruxelles betalt af Folketinget.
Folketingets EU-Oplysning vil være rejseguide på studieturen til Bruxelles. I skal besøge den danske EU-kommissær, medlemmer af Europa-Parlamentet og nogle af de lobbyister og interesseorganisationer, som arbejder i Bruxelles. Vinderholdenes lærere inviteres også med.
Studieturen ligger sidst i marts 2010. I får besked om det endelige tidspunkt i efteråret. Vi vil løbende give information her.