Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasider › Lissabontraktaten

Lissabontraktaten

Hvis du vil vide mere

Se EU-Oplysningens fakta-blad om Lissabontraktaten

Læs mere om Lissabontraktaten i EU-Oplysningens faktablad 

Se EU-Oplysningens pjece om Lissabontraktaten

Læs mere om indholdet af Lissabontraktaten i EU-Oplysningens pjece 

Se EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af det gældende traktatgrundlag og Lissabontraktaten

Læs selve Lissabontraktaten i EU-Sekretariatets sammenskrevne udgave 

EU's stats- og regerings-chefer opnåede enighed om Lissabon-traktaten på det uformelle EU-topmøde den 18.-19. oktober 2007 i Lissabon

 

Har du spørgsmål om Lissabontraktaten - så spørg EU-Oplysningen

Lissabontraktaten

Underskriftsceremoni den 13. december 2007 i Lissabon. Foto: Hasse Ferrold

På EU-topmødet i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 lykkedes det efter otte timers forhandlinger for EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om den nye traktat. Den 3. november 2009 godkendte det sidste af EU's medlemslande traktaten - og dermed var Lissabontraktaten en realitet.

Den 1. december 2009 skete der store ændringer i EU, da EU’s nye traktat trådte i kraft. Den nye EU-traktat kaldes Lissabontraktaten, fordi EU’s stats- og regeringschefer blev enige om traktaten på et topmøde i Lissabon i oktober 2007.

Lissabontraktaten går kort fortalt ud på at justere EU’s opbygning og beslutningsprocesser, så de passer til et EU med mange lande. Sidste gang EU’s indretning og beslutningsprocesser blev ændret med en ny traktat var i 2001, og dengang var der 15 EU-lande. I dag er der 27 EU-lande, og stadig flere lande ønsker at blive medlem af EU.

EU-landenes stats- og regeringschefer, som har lavet den nye traktat, har fremhævet, at Lissabontraktaten især har følgende formål:

1) at gøre EU mere åbent og demokratisk.
F.eks. får Europa-Parlamentet mere medbestemmelse. Folketinget og de andre nationale parlamenter får en større rolle, når der skal vedtages EU-lovgivning, og der indføres et såkaldt ”borgerinitiativ”, hvor 1 mio. borgere fra flere EU-lande kan opfordre til, at der fremsættes et lovforslag.

2) at gøre det lettere at træffe beslutninger i et EU med mange lande.
Flere af EU’s beslutningsprocedurer ændres, og udgangspunktet bliver, at EU-lovgivning skal vedtages med flertalsafgørelser i stedet for kravet om enstemmighed, hvor alle lande skal være enige.

3) at gøre EU bedre til at tackle globale udfordringer.
Det skal bl.a. ske ved at indføre en fast formand for EU’s Udenrigsråd, hvor EU-landenes udenrigsministre mødes om EU’s udenrigspolitik – en slags ”EU-udenrigsminister”.

Forhistorie

I forsommeren 2005 sagde både den franske og den hollandske befolkning "nej" til forfatningstraktaten. På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd i juni 2005 at iværksætte en "tænkepause" hvor medlemslandene og deres befolkninger skulle debattere fremtidens Europa. 

Fra forfatningstraktat til Lissabontraktat

Efter to års tænkepause mødtes stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemslande til topmøde i Bruxelles den 21.-23. juni 2007. Her blev der efter lange forhandlinger opnået enighed om et mandat til en regeringskonference, som skulle udarbejde den nye traktat for EU. Mandatet benævnte den nye traktat "reformtraktaten". Samtidig med fik det portugisiske formandskab til opgave at udarbejde et traktatudkast. Traktatudkastet ændrede siden navn til Lissabontraktaten.

Tidsplan

Regeringskonferencen blev indledt den 23. juli 2007. Her fremlagde det portugisiske formandskab traktatudkastet, som regeringskonferencen skulle arbejde ud fra. Forhandlingerne om traktaten blev afsluttet på det uformelt topmøde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007, og  traktaten blev underskrevet den 13. december 2007 i Lissabon. Herefter skulle de enkelte medlemslande ratificere traktaten. Hvis ratifikationsprocessen havde været afsluttet i samtlige medlemslande, skulle Lissabontraktaten have været trådt i kraft den 1. januar 2009. Med det irske ja ved folkeafstemningen den 2. oktober 2009 og den endelige tjekkiske ratifikation den 3. november 2009 trådte traktaten i kraft den 1. december 2009.

  • Baggrund
    Da EU’s stats- og regeringschefer i 2000 forlod et langt EU-topmøde i den franske by Nice havde man udover at vedtage Nice-traktaten også givet startskuddet til den proces, der syv år senere mundede ud i den såkaldte Lissabontraktat. 
  • Om Lissabontraktaten
    Lissabontraktaten blev undertegnet af stats- og regeringscheferne den 13. december 2007 i Lissabon. På denne side kan du finde den aftalte tekst til Lissabontraktaten, formandskabets tidligere udkast, Udenrigsministeriets redegørelse om Lissabontraktaten samt en sammenskrevet version af Lissabontraktaten med det gældende traktatgrundlag
  • Om regeringskonferencen
    EU's stats- og regeringschefer blev på topmødet den 21. - 23. juni 2007 enige om et præcist mandat for den regeringskonference, som skulle fastlægge detaljerne i en ny traktat for EU. Regeringskonferencen begyndte den 23. juli 2007 og blev afsluttet den 18.-19. oktober 2007 med enigheden om den nye Lissabontraktat på det uformelle EU-topmøde i Lissabon.
  • Folketingets behandling
    Her kan du finde dokumenter i forbindelse med Folketingets behandling af regeringskonferencen. Alle bilag, notater, svar på §20-spørgsmål m.v. vedrørende traktatforhandlingerne vil være tilgængelige på disse sider.
  • Spørgsmål og svar
    Se EU-Oplysningens svar de ofte stillede spørgsmål om Lissabontraktaten. Du er også meget velkommen til selv at stille et spørgsmål. Vores telefonnummer og e-mailadresse finder du i bunden af siden.
  • Ratifikation
    Oversigt over de enkelte medlemslandes ratifikation af Lissabontraktaten.
  • Dansk europapolitisk aftale
    I februar 2008 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) en aftale med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om dansk europapolitik i en globaliseret verden.

Sidst opdateret: 14-11-2009  - Martin Jørgensen