Startskuddet skete i form af en erklæring om Unionens fremtid. I erklæringen opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der nu skulle være en bredere og mere dybdegående debat om Den Europæiske Unions fremtidige udvikling og at der skulle indkaldes til en ny regeringskonference i 2004.
Laeken-erklæringen
Et år senere, på topmødet i den belgiske by Laeken, vedtog stats- og regeringscheferne den såkaldte Laeken-erklæring. I erklæringen indkaldes der til et konvent, der skal diskutere EU’s fremtid og som kan danne udgangspunkt for den regeringskonference, der skal finde sted i 2004. Udover at beskrive Konventet nærmere indeholder erklæringen en lang række spørgsmål, som Konventet bør diskutere.
Konventet
Konventet påbegyndte sit arbejde i februar 2002. Efter Konventet fulgte der en regeringskonference, der mundede ud i vedtagelsen af Traktat om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten).
Forfatningstraktaten afvises og tænkepausen indledes
Herefter fulgte en ratifikationsproces, der dog gik i stå og afløst af en "tænkepause", efter at de franske og hollandske vælgere i foråret 2005 stemte nej til traktaten. Tænkepausen sluttede i juni 2006 og et år senere blev EU's stats- og regeringschefer enige om, hvordan traktatreformprocessen skulle fortsættes.
Ny regeringskonference
I juli 2007 indledes en ny regeringskonference med det formål, at udarbejde en såkaldt ændringstraktat, der går ind og ændrer og supplerer bestemmelserne i de allerede eksisterende traktater. Regeringskonferencen afsluttes den 18.-19. oktober 2007 på det uformelle EU-topmøde i Lissabon. Her lykkedes det for EU's stats- og regeringschefer at blive enige om den endelige tekst til den nye traktat. Den nye traktat er under udarbejdelsen blevet omtalt som reformtraktaten, men vil for fremtiden gå under navnet Lissabontraktaten. Lissabontraktaten undertegnes formelt af EU's stats- og regeringschefer den 13. december 2007 i Lissabon.
Lissabontraktaten afvises i Irland
Den 12. juni 2008 afviser den irske befolkning Lissabontraktaten ved en folkeafstemning. Den nye situation bliver drøftet af EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 19.-20. juni 2008. Det bliver besluttet, at fortsætte ratifikationsprocessen og vende tilbage til spørgsmålet på EU-topmødet 15.-16. oktober 2008. På topmødet den 15.-16. oktober 2008 orienterer den irske premierminister om regeringens analyse af folkeafstemningen. Det bliver besluttet at vende tilbage til spørgsmålet på EU-topmødet den 11.-12. december 2008.
Løsning for Irland
På EU-topmødet den 11.-12. december 2008 bliver EU's stats- og regeringschefer enige om at imødekomme en række ønsker fra den irske regering med hensyn til Lissabontraktaten. Stats- og regeringscheferne støtter således, at Kommissionen fortsat skal omfatte en kommissær fra hvert medlemsland. I tillæg får den irske regering lovning på en række retlige garantier på områder som skatteområdet, sikkerheds- og forsvarspolitik, retten til liv samt uddannelse og famile. Den irske regering forpligter sig på sin side til at søge ratifikation af Lissabontraktaten inden udløbet af Kommissions mandatperiode, hvilket vil sige inden den 31. oktober 2009. På EU-topmødet den 18.-19. juni 2009 bliver der opnået enighed om formuleringen af de irske garantier i form af en afgørelse. Afgørelsen vil blive indført i en kommende tiltrædelsestraktat som en egentlig protokol.
Lissabontraktaten ratificeres i Irland
Den nye irske folkeafstemning bliver afholdt den 2. oktober 2009, hvor et flertal af den irske befolkning støtter Lissabontraktaten.
Samtlige medlemslande ratificerer Lissabontraktaten
Den 3. november 2009 ratificerer Tjekkiet Lissabontraktaten som det sidste af de 27 medlemslande.
Lissabontraktaten træder i kraft
Knapt to år efter indledningen af ratifikationsprocessen træder Lissabontraktaten i kraft den 1. december 2009.
-
Det Europæiske Konvent (2002-2003)
Det Europæiske Konvent (EU-konventet) var en forsamling af politikere udpeget af regeringer og parlamenter i EU-landene og kandidatlandene samt EU’s institutioner. EU-konventets opgave var at undersøge, hvordan EU’s rammer og strukturer kunne tilpasses den generelle internationale udvikling, EU-borgernes behov og EU’s egen udvikling i forhold til udvidelse af EU.
-
Regeringskonferencen (2003-2004)
Regeringskonferencen, som skulle vedtage en forfatningstraktat for EU, begyndte i oktober 2003. Udgangspunktet for regeringskonferencen var det udkast til forfatningstraktat, som EU-konventet afleverede til det daværende italienske EU-formandskab i juli 2003.
-
Forfatningstraktaten (2004)
Efter ni måneders regeringskonference lykkedes det for EU's stats- og regeringschefer i juni 2004 at nå til enighed om en samlet tekst til Traktat om en forfatning for Europa (Forfatningstraktaten).
-
Ratifikation og folkeafstemninger (2004-2006)
For at en traktat kan træde i kraft kræves det, at den ratificeres i alle EU's medlemslande. Du kan læse mere om "ratifikation" her og se hvilke lande, der nåede at ratificere forfatningstraktaten og hvilke lande der ikke gjorde.
-
Tænkepausen (2005-2007)
På Det Europæiske Råds møde den 16. og 17. juni 2005 besluttede EU-landenes stats- og regeringschefer at indlede en såkaldt ”tænkepause” i hele EU. Anledningen var, at folkeafstemningerne i Frankrig og Holland om forfatningstraktaten var endt med et ’nej’.
-
Regeringskonferencen (2007)
I juli 2007 indledes en ny regeringskonference der munder ud i aftalen om Lissabontraktaten i oktober 2007.
-
Ratifikationsprocessen (2008-2009)
Medlemslandenes ratifikation af Lissabontraktaten indledes i 2008, og Tjekkiet ratificerer som det sidste medlemsland traktaten endeligt den 3. november 2009.
Sidst opdateret: 14-11-2009 - Martin Jørgensen