Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderSchengen-samarbejdet › Spørgsmål og svar

Temasider

Spørgsmål og svar

Se svarene på de ofte stillede spørgsmål om Schengen-samarbejdet

1. Hvad er Schengen-samarbejdet, og hvorfor hedder det sådan?

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er ophævelse af personkontrollen ved de fælles grænser inden for Schengen-området suppleret med fælles regler for passage af Schengen-områdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere. Derudover indebærer Schengen-samarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m.

Schengen-samarbejdet er opkaldt efter byen Schengen i Luxembourg, hvor Schengen-aftalen fra 1985 blev underskrevet.

Oprindelig var der tale om et samarbejde mellem EU-lande, som foregik uden for EU-traktaternes rammer. Schengen-reglerne blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.

Siden den 25. marts 2001 har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande deltaget fuldt ud i Schengen-samarbejdet, hvilket bl.a. indebærer en ophævelse af personkontrollen ved grænserne. Det er derfor, man ikke længere skal vise pas, når man kører over grænsen til Tyskland, og ikke skal igennem paskontrol, når man f.eks. flyver til Italien, Frankrig eller et andet land, der også deltager i den del af Schengen-samarbejdet, som indebærer ophævelse af personkontrollen ved grænserne.

2. Deltager Færøerne og Grønland i Schengen-samarbejdet?

Nej, Færøerne og Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, men er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i forhold til EU. Færøerne og Grønland har heller ikke som Norge og Island indgået en samarbejdsaftale med EU om Schengen.

Imidlertid indeholder den danske tiltrædelsesaftale til Schengen-samarbejdet en bestemmelse, hvorefter Danmark forpligter sig til at lade det danske politi udøve en effektiv personkontrol ved færøske og grønlandske grænser til lande uden for Schengen-samarbejdet, f.eks. Canada, så rejsefriheden mellem Danmark og resten af Kongeriget kan opretholdes. Færøerne og Grønland deltager derfor også i det nordiske samarbejde om rejse- og pasfrihed uden at deltage i Schengen-samarbejdet.

3. Skal jeg have mit pas med, hvis jeg rejser til et andet EU-land?

Ja. Personkontrollen ved grænserne er ikke ophævet i Storbritannien og Irland samt Cypern, Kroatien, Bulgarien og Rumænien, og der skal derfor vises pas ved ind- og udrejse af disse lande.

Desuden skal der også medbringes pas ved rejse til øvrige EU-lande. Schengen-reglerne ophæver kravet om, at man skal vise pas ved passage af Schengen-landenes indre grænser, men der kan stadigvæk kræves forevisning af gyldig legitimation efter, at man er rejst ind i et Schengen-land. Dette legitimationskrav betyder, at statsborgere i et Schengen-land skal kunne bevise deres statsborgerskab, hvilket i forhold til danske statsborgere indebærer forevisning af pas. Du skal derfor alligevel medbringe dit pas på rejser til Schengen-lande, selvom der ikke er paskontrol ved grænsen, i lufthavnen m.m .

På grund af Den Nordiske Pasunion behøver danske statsborgere dog ikke at medbringe pas ved rejse til de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland samt ikke-EU-landene Island og Norge).

4. Skal jeg have mit pas med, hvis jeg camperer i de norske fjelde?

Nej – på grund af den nordiske pasunion er det som dansk statsborger ikke nødvendigt at have sit pas med, når man rejser til et af de øvrige nordiske lande, det vil sige Sverige, Finland, Norge eller Island.

Den nordiske pasunion er et samarbejde mellem de fem nordiske lande, der bygger på de samme grundprincipper som Schengen-samarbejdet. Ved rejse i Norden foretages der normalt ikke pas- eller anden politimæssig kontrol af personer, og der er et tæt samarbejde mellem de nordiske landes politi- og immigrationsmyndigheder, hvilket gør, at statsborgere fra de nordiske lande er berettigede til at rejse inden for de nordiske landes område uden at medbringe pas.

For at sikre, at Island og Norge, der er medlemmer af den nordiske pasunion, men ikke EU, kan deltage fuldt ud i den praktiske del af Schengen-samarbejdet, har Schengen-landene derfor indgået en samarbejdsaftale med disse lande.

5. Hvad er et Schengen-visum?

Et Schengen-visum er et dokument, som statsborgere fra en række lande uden for Schengen-samarbejdet skal have for at kunne rejse i Schengen-landene. Et Schengen-visum udstedt af et hvilket som helst Schengen-land gælder for alle Schengen-lande og kan give adgang til at rejse rundt i alle Schengen-lande i højst tre måneder.

Ikke alle statsborgere fra lande uden for Schengen, skal have et visum for at kunne rejse rundt i Schengen-området. EU har vedtaget en liste over lande, hvis statsborgere skal have visum ("negativlisten") og en liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om visum ("positivlisten").

Storbritannien og Irland deltager ikke i denne del af Schengen-samarbejdet, og derfor gælder EU's visumregler ikke for disse to lande.

6. Hvilke oplysninger registreres som led i Schengen-samarbejdet?

En central del af Schengen-samarbejdet går ud på at bekæmpe kriminalitet og sikre kontrollen ved Schengen-landenes ydre grænser. For at styrke landenes samarbejde herom er der oprettet et fælles informationssystem – Schengen-informationssystemet eller SIS, som det også kaldes.

SIS skal gøre Schengen-landene i stand til hurtigt at udveksle oplysninger om indberettede personer og genstande. SIS gør de danske politi- og toldmyndigheder i stand til at få adgang til indberetninger fra øvrige Schengen-lande om for eksempel udviste eller eftersøgte personer, stjålne biler og våben m.m.

SIS består dels af en national del med en database i hvert medlemsland (kaldet N-SIS) og en central teknisk støttefunktion med en central database (C-SIS), som er placeret i den franske by Strasbourg.

Der er to kategorier af oplysninger i SIS: indberettede personer og indberettede genstande.

Personoplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrører:

  • personer, der ønskes udleveret 
  • uønskede udlændinge, der nægtes indrejse 
  • forsvundne personer eller personer, der af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør tages i varetægt
  • vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller skal tilsiges til afsoning af en frihedsstraf
  • personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres.

Derudover indberettes eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag.

Det er de nationale myndigheder, der indberetter oplysninger, og det er dem, som kan søge i oplysningerne i SIS. Alle indberetninger og informationssøgninger skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgivning samt en række internationale regler om data- og personbeskyttelse.

I Danmark er det Datatilsynet, som kontrollerer SIS. Der er tilsynsmyndigheder i de enkelte lande, og derudover er der en fælles Schengen-tilsynsmyndighed, som består af to repræsentanter for hver af de nationale tilsynsmyndigheder.

7. Kan den svenske polis og det tyske Polizei fortsætte heftige biljagter ind i Danmark?

I medfør af Schengen-samarbejdet har politiet i et Schengen-land ret til at overskride grænsen ind i et andet Schengen-land, dog kun når dette sker i forbindelse med observation (skygning) eller forfølgelse (hot pursuit) af en mistænkt. En observation på et andet lands territorium kan i særlige nødstilfælde ske uden forudgående tilladelse fra dette lands myndigheder. En egentlig forfølgelse kan kun ske, hvis den forfulgte er mistænkt for alvorlige forbrydelser som mord, bortførelse, gidseltagning, narkohandel eller lignende.

Danmark og Sverige har afgivet erklæringer om, hvordan Schengen-bestemmelserne om grænseoverskridende forfølgelse vil blive anvendt. Det fremgår blandt andet heraf, at svensk politi får mulighed for at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk territorium op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning. Svensk politi vil ikke kunne pågribe personer uden for Øresundsforbindelsens område. Der gælder ingen tilsvarende begrænsning for dansk politis forfølgelse af personer fra Øresundsforbindelsen ind på svensk territorium. Svenske politifolk vil kunne medbringe deres tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nødværge.

I forhold til Tyskland har Danmark fået fastsat en geografisk begrænsning for grænseoverskridende forfølgelse. Tysk politi vil derfor kun kunne fortsætte en forfølgelse op til 25 km ind i Danmark, og tysk politi må ikke pågribe personer på dansk grund.

I en række af de andre Schengen-lande er begrænsningerne for nabolandenes politi mindre strenge. For eksempel har politiet i Belgien, Frankrig, Luxem­bourg og Nederlandene ret til at forfølge mistænkte ind på tysk territorium uden nogen form for tidsmæssig eller geografisk begrænsning, og politiet fra disse lande har ret til at standse mistænkte i Tyskland, indtil tysk politi når frem.

Svensk og tysk politi vil i øvrigt skulle overholde dansk lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser under udførelsen af opgaver i ­Danmark.

8. Hvad er et "pillepas"?

Et pillepas er en medicinattest, der skal medbringes, hvis man rejser til et andet Schengen-land og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer. Formålet med ”pillepasset” er at etablere en ordning, der gør det let for rejsende at dokumentere deres ret til at medbringe lægemidler med euforiserende stoffer på rejser i andre Schengen-lande.

Attesten udstedes med gyldighed i højst 30 dage, er gratis og fås på apotekerne. Der er også mulighed for at bestille pillepas over internettet på sundhed.dk. En attest må kun omfatte ét lægemiddel.

Der findes ikke en fælles liste for alle Schengen-landene over, hvilke lægemidler med euforiserende stoffer det kan være relevant at medbringe attest for, men på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside findes en liste over euforiserende stoffer der er optaget i FN’s narkotikakonventioner. Denne liste giver en vis vejledning om, hvilke stoffer der er tale om. Desuden vil apoteket, hvor pillepasset udstedes, være i stand til at vejlede om dette. Under alle omstændigheder udstedes der en attest, såfremt borgeren ønsker det, når der er tvivl om, hvorvidt lægemidlet kræver attest i rejselandet.

Selv om et lægemiddel indeholder et euforiserende stof i mindre mængde, betyder det ikke nødvendigvis, at der ved en eventuel kontrol i rejselandet vil blive stillet krav om, at den rejsende har en attest med. Det er dog vigtigt at have et pillepas, hvis man medbringer en type medicin, der forhandles på det illegale marked på grund af et stort indhold af euforiserende stoffer.


Sidst opdateret: 31-07-2014  - Tomas Heron