Den åbne koordinationsmetode

Metoden fungerer på den måde, at der opstilles nogle fælles mål og retningslinjer på europæisk plan, som skal gennemføres på nationalt og regionalt plan. Det er op til hvert enkelt land, hvordan de opnår målene. Metoden kaldes "åben" fordi den kan tilpasses de nationale hensyn og inddrage deltagelse af forskellige aktører som for eksempel arbejdsmarkedets parter i Danmark.

I praksis fungerer det ved, at Kommissionen opstiller nogle overordnede mål og retningslinjer, som skal vedtages af Rådet. Desuden opstilles der indikatorer, som gør det nemmere at sammenligne landenes niveauer med hinanden. Det er derefter op til hvert enkelt land, hvordan de vil leve op til målene og hvordan de vil efterleve retningslinjerne indenfor en fastsat tidsgrænse.

Hvert land skal årligt fremsende en handlingsplan, som beskriver hvordan det enkelte land vil opnå målene. Kommissionen evaluerer derefter resultaterne og udarbejder en samlet rapport, hvor gode og mindre gode eksempler fra landenes praksis fremhæves.

Metoden er uden sanktionsmuligheder, hvilket betyder, at Kommissionen eller Domstolen ikke har nogen mulighed for at "straffe " eller irettesætte et land, der ikke når målet.

Det første område, der blev målstyret, var beskæftigelsespolitikken. På beskæftigelsesområdet kan der ifølge traktaterne ikke vedtages retsakter med bindene virkning for medlemslandene, men udelukkende ubindende retningslinjer. Den åbne koordinationsmetode har siden hen været anvendt på andre socialøkonomiske områder, som følges op med programmer og handlingsplaner.