På trods af, at Charteret ikke er juridisk bindende, er det dog begyndt at spille en rolle for f.eks. Domstolens afgørelser. Flere udtalelser fra Domstolens generaladvokater henviser til Charteret, og i enkelte sager anvender Domstolen Charteret som fortolkningsbidrag.
Charteret om fundamentale rettigheder berører områder, der er relevante for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det drejer sig navnlig om:
-
Artikel 5 Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
-
Artikel 12 Forsamlings- og foreningsfrihed
-
Artikel 21 Ikke-forskelsbehandling
-
Artikel 23 Ligestilling mellem mænd og kvinder
-
Artikel 27 Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden
-
Artikel 28 Forhandlingsret og ret til kollektive skridt, herunder strejke
-
Artikel 29 Ret til gratis arbejdsformidling
-
Artikel 30 Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse
-
Artikel 31 Retfærdige og rimelige arbejdsforhold
-
Artikel 32 Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen
Sidst opdateret: 24-05-2007 - FTTIBO