Arbejdsmarkedets parter contra lovgivning

Det danske system har de fordele, at parterne har et medansvar og dermed en interesse i, at aftalerne overholdes. Det er således relativt få strejker eller arbejdsnedlæggelser på det danske arbejdsmarked. I de lande, hvor social- og arbejdsmarkedspolitik i høj grad er lovreguleret, er der langt oftere arbejdsnedlæggelser, f.eks. i Frankrig. Det danske aftalesystem, har dog den væsentlige ulempe, at systemet ikke sikrer alle borgere, men kun dem, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Europæiske aftaler

Ved Maastricht traktaten fra 1993 blev arbejdsmarkedets parter skrevet ind i traktaten. Arbejdsmarkedets parter fik en formel rolle i tilblivelsen af EU's regler, når det drejer sig om regulering af arbejdsmarkedet. Ifølge artikel 154 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) er Kommissionen forpligtet til at konsultere parterne før den fremsætter et forslag.

Såfremt parterne opnår enighed indenfor en frist på 9 måneder, kan Kommissionen efterfølgende fremsætte forslaget officielt. Derefter gennemløber forslaget beslutningsproceduren for det pågældende traktatgrundlag. Hvis parterne ikke kan indgå en aftale, som det for eksempel skete med forhandlingerne om vikar-arbejde, overgår initiativet til Kommissionen, der på traditionel vis fremsætter et forslag.

Direktivet om forældreorlov, direktivet om deltidsarbejde samt direktivet om tidsbegrænsede ansættelser er alle blevet til ved en aftale mellem de europæiske parter, som efterfølgende er fremsat formelt af Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 154 (TEUF).

De danske parter på arbejdsmarkedet er repræsenteret via deres medlemskab af de europæiske forhandlere. LO, FTF, og AC er medlemmer af arbejdstagernes europæiske fagbevægelse; EFS. DA og DI er medlemmer af arbejdsgiverforeningen UNICE, og KL og Amtsrådsforeningen er medlemmer af CEEP, der samler de offentlige arbejdsgivere i Europa.

Gennemførelsen af EU-direktiver

Gennemførelsen af EU-direktiver sker normalt gennem love, bekendtgørelser eller andre nationale retsinstrumenter. På grund af den særlige tradition i Danmark, har der været heftig debat og kritik af EU's krav til implementering, som nogle aktører frygter ville true den danske model. Det førte til, at Kommissionen i starten af ´90erne tilpassede kravene til gennemførelse af direktiver, således at implementeringen kan ske via arbejdsmarkedets parter.

EU-direktiverne kan dog ikke udelukkende gennemføres via overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Problemet er, at overenskomsterne kun omfatter den del af befolkningen, der er organiseret, hvorimod direktiverne skal gælde for alle. Derfor er det nødvendigt med følgelovgivning for at Danmark kan implementere direktiverne. Det skete første gang med arbejdstidsdirektivet (93/104/EF), som delvist blev implementeret via kollektive aftaler og delvist via love og bekendtgørelser.

Det er denne nødvendige følgelovgivning, som fortsat giver anledning til politisk debat, fordi der er frygt for, at det kan eliminere de danske traditioner på arbejdsmarkedet. Der er dog også argumenter og erfaringer, der peger på, at parterne fortsat er stærke og indflydelsesrige i Danmark på trods af EU-direktiverne.

Domstolens rolle

Domstolen har spillet en rolle i udviklingen af EU's social-og arbejdsmarkedspolitik. Særligt i sager om ligebehandling og om sociale rettigheder i forbindelse med udøvelsen af fri bevægelighed har Domstolens afgørelser medført yderligere forslag til EU-regulering af området. Danmark blev bl.a. underkendt af Domstolen i en sag om ligeløn, hvor begrebet "lige arbejde" blev fortolket for bredt i Danmark ifølge Domstolens fortolkning. Det førte til ændringer i den danske lovgivning. Senest har Domstolen defineret begreberne "arbejdstid og hviletid" i en sag, hvor en tysk læge, der var på en vagt, hvor han samtidigt kunne hvile sig. (Jaeger-dommen C-151/02 af 9. september 2003.) Afgørelsen faldt ud til fordel for arbejdstageren, og har nu medført, at Kommissionen har stillet forslag om et nyt arbejdstidsdirektiv.

• Materialesamling vedrørende EF-Domstolens afgørelser
  Materialesamlingen indeholder EU-noter, bilag og spørgsmål fra Europaudvalget om EF-Domstolens afgørelser i sagerne Viking Line, Laval/Vaxholm og Rüffert.