Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderSocial- og arbejdsmarkedspolitikken › Udviklingen af EU's so...

Temasider

Udviklingen af EU's socialpolitik

Den oprindelige traktat der etablerede EU bliver underskrevet
EU's social- og arbejdsmarkedspolitik har udviklet sig skridt for skridt igennem en længere årrække. I begyndelsen handlede området mest om at sikre arbejdstagernes ret til fri bevægelighed, men senere er der også kommet fokus på områder som ligestilling, beskæftigelse og social sikring.

Man kan se denne udvikling i den type lovgivning der er blevet vedtaget på området i årenes løb. 

Tre faser i udviklingen

1958-1975: - Forordninger om social sikring i forbindelse med arbejdstagernes ret til fri bevægelighed.

1975-2000: - Direktiver om emner som ligestilling, barsel, arbejdstid og deltid m.m.

2000- Åben koordinationsmetode om at nå fælles mål indenfor det sociale område, herunder strategier om social udstødelse, forskelsbehandling og pension.

Traktaternes udvikling og Den sociale pagt 

I Rom-traktaten der i 1958 etablerede EU (dengang EF) findes et afsnit om socialpolitikken. Afsnittet indeholder dels nogle sociale bestemmelser, og dels bestemmelser om oprettelsen af Den Europæiske Socialfond. I de sociale bestemmelser er Kommissionen tildelt den opgave at fremme samarbejdet på en række områder, herunder beskæftigelse, arbejdsret og arbejdsvilkår. Dette skal gøres ved at foretage undersøgelser, afgive udtalelser og arrangere samråd. Herudover fandtes også en ligelønsbestemmelse, som forpligtede medlemslandene til at indføre et princip om ligeløn.

I 1986 blev Fællesakten (også kaldet "EF-pakken") vedtaget, og den medførte store forandringer for samarbejdet. For socialområdet betød Fællesakten, at det nu blev muligt at vedtage bindende minimumslovgivning, for at sikre arbejderes sikkerhed og sundhed. Den største forandring som Fællesakten medførte var dog etableringen af Det indre marked. Dette betød en stor liberalisering af forholdene på det europæiske arbejdsmarked, og flere fagforeninger og politikere frygtede at disse nye tilstande ville presse de sociale ordninger, og at man kunne risikere social dumping blandt EU’s medlemslande. Der blev derfor presset på for at få iværksat nogle foranstaltninger, der skulle sikre de europæiske sociale ordninger. Dette pres mundede bl.a. ud i Den Sociale Pagt fra 1989.

Den sociale pagt

I 1989 vedtog stats- og regeringsledere fra 11 af EU's medlemslande Den europæiske pagt om grundlæggende sociale rettigheder – den såkaldte sociale pagt. Det 12. Medlem, Storbritannien, ønskede ikke at vedtage pagten.

Den sociale pagt handler bl.a. om:

  • Fri bevægelighed
  • Forbedring af leve og arbejdsvilkårene
  • Social tryghed
  • Organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger
  • Ligestilling mellem mænd og kvinder
  • Arbejdstagernes informations-, hørings- og medbestemmelsesret
  • Beskyttelse af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen

Storbritannien, med Margaret Thatcher i spidsen, ville dog ikke skrive under på pagten. Derfor kunne den ikke indarbejdes i EU’s traktatgrundlag, men alene vedtages som en politisk erklæring uden juridiske bindinger. Det fremgik dog af pagten, at man ønskede at Kommissionen skulle fremlægge konkrete lovgivningsforslag, på en række områder, så intentionerne i dokumentet kunne føres ud i livet. Denne opfordring fulgte Kommissionen op på. Der blev fremsat og vedtaget flere regelsæt inden for det sociale område, og på denne måde var pagten en vigtig del af den strømning, der skabte så centrale regelsæt som barselsdirektivet og arbejdstidsdirektivet. Da Tony Blair kom til magten i 1998, valgte Storbritannien at tilslutte sig Den sociale pagt.

Med Amsterdam-traktaten fra 1999 og Nice-traktaten fra 2003, er EU’s kompetence til at lave minimumslovgivning på området blevet yderligere udviklet. Med disse traktater blev listen over emner der kunne lovgives på udvidet, så det ikke blot handlede om sikkerhed og sundhed, men også emner som integration af udstødte på arbejdspladserne, ligestilling, information og høring af medarbejdere mv.


Sidst opdateret: 27-03-2012  - Marc Schack