Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasider › Styrket økonomisk styr...

Temasider

Hvis du vil vide mere

Styrket økonomisk styring dækker over en række forskellige tiltag fra EU's side.

Læs mere om de enkelte tiltag via linkene nedenfor.

Styrket økonomisk styring (six-pack)

Kommissær Rehn. Foto: Kommissionen

Den 29. september 2010 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag til en styrket økonomisk styring i EU, herunder en stramning af regelsættet under stabilitets- og vækstpagten og en mekanisme for forebyggelse og korrektion af såkaldte makroøkonomiske ubalancer. Pakken indeholdt seks forslag, og har derfor fået tilnavnet ”six-pack”.

Den samlede pakke blev endeligt formelt vedtaget den 8. november 2011. De nye regler trådte i kraft i december 2011.

Pakken indeholder retsakter til styrkelse af budgetdisciplinen, koordinering af den økonomiske politik samt overvågning af makroøkonomiske ubalancer fordelt på tre nye forordninger og et nyt direktiv samt ændring af de to eksisterende forordninger under stabilitets- og vækstpagten.

Den kan overordnet inddeles i følgende overskrifter:

  • Styrkelse af stabilitets- og vækstpagten.
  • Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
  • En fiskal ramme (minimumskrav til medlemslandenes statistikker, budgetprocedurer mv.).
  • Stærkere gennemførelse af regelsættet.

Opstramning af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser

Stramningen af regelsættet under stabilitets- og vækstpagten omhandler tiltag, der skal styrke budgetdisciplinen for bl.a. at sikre en passende nedbringelse af den offentlige gæld. De medlemslande, der har en gæld på over 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP), bør tage skridt til at nedbringe den tilstrækkeligt hurtigt, hvilket defineres som en nedbringelse på 1/20 af den forskel i forhold til tærsklen på 60 procent, der er registreret i de seneste tre år.

Det omfatter en styrket overvågning af medlemslandenes budgetmæssige dispositioner, krav til medlemslandenes budgetrammer samt indførelsen af tidligere og mere automatiske sanktioner for de eurolande der ikke lever op til regelsættet. Som noget nyt vil et euroland kunne idømmes at deponere et rentebærende beløb på op til 0,2 procent af BNP under den såkaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten - dvs. før der er konstateret en overskridelse af budgetkravet om et budgetunderskud på maksimalt tre procent af BNP.

Ved væsentlige afvigelser fra en forsigtig finanspolitik, skal et euroland deponere et rentebærende beløb på 0,2 procent af BNP, der kan ændres til en bod, hvis medlemslandet ikke mindsker sit uforholdsmæssigt store underskud. Foreslår Kommissionen en sådan sanktion, anses den for at være vedtaget, medmindre Rådet forkaster det med kvalificeret flertal. De renter, der påløber deponeringerne og selve boden, vil tilfalde eurolandenes krisefond - den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).

Endelig vil der som nævnt blive lagt mere vægt på gældskriteriet, hvilket betyder, at proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud nu kan indledes, selvom det offentlige budgetunderskud er under de tre procent af brottonationalproduktet.

Overvågning af makroøkonomiske ubalancer

Overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker styrkes, så makroøkonomiske ubalancer kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det vil bl.a. ske ved en varslingsmekanisme baseret på et såkaldt ”scoreboard” der sammen med en konkret økonomisk vurdering af et medlemslands økonomi skal danne udgangspunktet for en tidlig varsling af, om et land er på vej ud i en situation med en uforholdsmæssigt stor makroøkonomisk ubalance.

Et nyt element er indførelsen af en procedure for medlemslande med uforholdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer (som det kendes fra stabilitets-og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud). I sidste ende kan denne procedure føre til sanktioner for eurolandene.

Et euroland, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer skal betale en årlig bod svarende til 0,1 procent af dets BNP. Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal, hvor kun euroområdets medlemsstater stemmer.

Den 8. november 2011 vedtog Rådet også en række konklusioner om ”scoreboardet”. Rådet støttede her Kommissionens udkast til et scoreboard, der omfatter følgende indikatorer; betalingsbalancens løbende poster, nettoaktiver over for udlandet, eksportmarkedsandel, nominelle enhedslønomkostninger, real effektiv valutakurs, udviklingen i arbejdsløsheden, den private sektors gæld, kreditgivningen til den private sektor, huspriser samt den offentlige gæld.

Europæiske semester

Overvågningen af de opstrammede regler under stabilitets- og vækstpagten samt de nye regler for makroøkonomiske ubalancer sker under den overordnede ramme kaldet det europæiske semester. Det europæiske semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer, der er udgangspunktet for EU’s vurdering af medlemslandenes opfyldelse af stabilitets- og vækstpagten (se boksen til højre på siden).

Retsakter i six-pack'en
Styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten

Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten skal forhindre alvorlige fejl i budgetpolitikkerne. Den nuværende forordning er blevet ændret, så det er muligt at følge gældsudviklingen nøjere og at den  vejer lige så tungt som udviklingen i underskud, hvad angår afgørelser i tilknytning til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De medlemslande, der har en gæld på over 60 % af BNP, bør tage skridt til at nedbringe den tilstrækkeligt hurtigt, hvilket defineres som en nedbringelse på 1/20 af den forskel i forhold til tærsklen på 60 %, der er registreret i de seneste tre år.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker
Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal sikre, at EU-medlemslandene fører forsigtige finanspolitikker i økonomiske opgangstider for at opbygge de nødvendige reserver til økonomiske nedgangstider. For at bryde med den hidtidige efterladenhed i økonomiske opgangstider vil overvågningen af de offentlige finanser blive baseret på det nye koncept forsigtig finanspolitik, som skal sikre konvergensen hen imod målet på mellemlang sigt. Kommissionen kan rette en advarsel til medlemslande i euroområdet i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik.

Forbebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
Ligesom det er tilfældet på det finanspolitiske område, vil et medlemsland i euroområdet, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på de uforholdsmæssigt store ubalancer inden for rammerne af proceduren for disse ubalancer, skulle betale en årlig bod svarende til 0,1 % af dens BNP. Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal, hvor kun euroområdets medlemslande stemmer.

En ny fiskal ramme

Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
Eftersom finanspolitikkerne er medlemslandenes ansvarsområde, finder Kommissionen det væsentligt, at målene i stabilitets- og vækstpagten afspejles i de nationale budgetrammer, dvs. det sæt elementer, der udgør grundlaget for den nationale finanspolitiske forvaltning (regnskabssystemer, statistikker, fremskrivningsmetoder, finanspolitiske regler, budgetprocedurer og finanspolitiske forbindelser med andre enheder som f.eks. lokale eller regionale myndigheder). Direktivet fastlægger en række minimumskrav, som medlemslandene skal overholde.

Stærkere gennemførelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
Ændringerne af både den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bakkes op af et nyt sæt graduerede finansielle sanktioner for medlemslande i euroområdet.

Hvad angår den forebyggende del, vil væsentlige afvigelser fra en forsigtig finanspolitik føre til, at der skal deponeres et rentebærende beløb. For den korrigerende dels vedkommende vil der skulle deponeres et ikke-rentebærende beløb, som beløber sig til 0,2 % af BNP, hvis der vedtages en afgørelse om, at et land har et uforholdsmæssigt stort underskud. Denne deponering konverteres til en bod, hvis det pågældende land ikke efterkommer henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

For at sikre håndhævelsen af disse sanktioner er der forudset en "omvendt afstemningsmekanisme". Det betyder, at Kommissionens forslag om en sanktion anses for at være vedtaget, medmindre Rådet forkaster det med kvalificeret flertal. De renter, der påløber deponeringerne og boden, vil tilfalde eurolandenes krisefond - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) - og efterfølgende den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), når den er trådt i kraft.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet
Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer er et nyt element i EU's økonomiske overvågning. Den omfatter en regelmæssig vurdering af de risici, der er knyttet til ubalancerne, på grundlag af en resultattavle med økonomiske indikatorer. På dette grundlag kan Kommissionen lancere tilbundsgående undersøgelser for de medlemslande, der er i risikogruppen, således at de underliggende problemer identificeres. Hvad angår de medlemslande, hvor der er alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør en risiko for ØMU'ens funktion, kan Rådet vedtage henstillinger og indlede en egentlig "procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store ubalancer".

Et medlemsland, der er omfattet af en sådan procedure, vil skulle forelægge en korrigerende handlingsplan, som vil blive nøje undersøgt af Rådet, der så fastlægger en frist for de korrigerende foranstaltninger. Hvis et medlemsland i euroområdet gentagne gange ikke træffer korrigerende foranstaltninger, risikerer det sanktioner.

Baggrund

Kommissionens forslag er udmøntningen af to tidligere meddelelser fra den 12. maj og 30 juni 2010 og kom parallelt med arbejdet i den såkaldte taskforce af EU's finansministre, der også har set på mulighederne for styrket økonomisk samarbejde og koordinering i EU.

Tilknyttede emner

EU's arbejde under det overordnede tema økonomisk styring udvikler sig løbende og omfatter en række parallelle spor. Foruden Europa-Kommissionens forslagspakke har en specielt nedsat taskforce af EU's finansministre arbejdet med emnet, og en mindre traktatændring er på fransk/tysk initiativ blevet gennemført for at gøre det muligt, at etablere en såkaldt permanent stabilitetsmekanisme (ESM) for gældsplagede eurolande. Eurolandene samt seks ikke-eurolande har vedtaget den såkaldte europluspagt, der også udspringer af et fransk/tysk forslag til en konkurrenceevnepagt. EU har endvidere indført det såkaldte Europæiske Semester, der bl.a. skal sikre en bedre koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetmæssige dispositioner. Senest har 25 af EU-landene vedtaget den såkaldte finanspagt.

Taskforce

Taskforce om økonomisk styring
På EU-topmødet i marts 2010 blev der nedsat en såkaldt taskforce bestående af EU-landenes finansministre og med Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, som formand. Taskforcens arbejde mundede ud i en rapport med forslag til styrket økonomisk styring.

Traktatændring og permanent stabilitetsmekanisme

Traktatændring og permanent stabilitetsmekanisme
I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten fra taskforcen kom der en særskilt fælles erklæring fra Frankrig og Tyskland om mulige tiltag til styrket budgetdisciplin og økonomisk koordinering samt etablering af en permanent stabilitetsmekanisme.

Pagt for konkurrenceevne

Pagt for konkurrenceevne/europluspagt
På EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 blev den såkaldte europluspagt til sikring af konkurrenceevnen og større koordinering af den økonomiske politik formelt vedtaget. Foruden de 17 eurolande deltager Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien i pagten.

Europæiske SemesterEuropæiske Semester
Som led i EU's nye vækststrategi, den såkaldte Europa 2020-strategi, blev det Europæiske Semester indført. Det Europæiske Semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer.

Yderligere information


Sidst opdateret: 27-07-2012  - Martin Jørgensen