Der findes ikke en tjekliste med en præcis angivelse af, hvilke betingelser et land skal opfylde for at blive optaget i EU.
Ifølge EU-traktatens artikel 49 kan enhver europæisk stat, der overholder de principper, som EU er baseret på, ansøge om at blive medlem af EU. Det er ikke nærmere defineret, hvad en europæisk stat er, men da Marokko i 1987 søgte om optagelse i EU, blev ansøgningen afvist i en udtalelse fra Kommissionen med den begrundelse, at Marokko ikke er noget europæisk land.
Efter et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993 opstod begrebet "Københavnskriterierne". Begrebet anvendes om en række politiske og økonomiske betingelser, ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU.
I sidste ende er det dog Rådet, der med enstemmighed træffer afgørelse om et lands optagelse i EU. Europa-Parlamentet skal godkende og Kommissionen bliver hørt.
Kort opridset kan Københavnskriterierne opdeles i tre betingelser, som skal opfyldes, før et land kan blive medlem af EU:
-
Det politiske kriterium
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. -
Det økonomiske kriterium
Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU. -
Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire"
Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
Det, der kommer tættest på et egentligt katalog over konkrete krav, som ansøgerlandene skal opfylde er det tredje kriterium, hvorefter landene skal være i stand til at opfylde EU's regelværk.