Overgangsordningerne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed er konstrueret på en speciel måde. Det var derfor op til de enkelte lande, om de ville lade EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed gælde med det samme eller iværksætte overgangsordninger inden for en ramme på i alt syv år, som er fastsat i tiltrædelsestraktaten med de ti nye lande.
Der er tale om den såkaldte 2+3+2-ordning, som dog ikke gælder for Malta og Cypern. Ordningen indebærer, at de 15 gamle EU-lande og de nye EU-lande i to år fra optagelsen har mulighed for at opretholde de regler, som gjaldt på udvidelsestidspunktet i stedet for at lade EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed finde anvendelse med det samme.
Efter to år skal hvert enkelt land meddele Kommissionen, hvorvidt det ønsker at forlænge overgangsordningen med de nationale bestemmelser i op til tre år Såfremt nogle lande efter disse tre år har alvorlige forstyrrelser på deres arbejdsmarked eller udsigt til alvorlige forstyrrelser, kan de anmode Kommissionen om tilladelse til at anvende de nationale bestemmelser i yderligere to år. Overgangsordningerne kan dog højst opretholdes i syv år i alt.
Overgangsordningerne i relation til de medlemslande der blev optaget den 1. maj 2004 skal senest ophæves den 1. maj 2011. Hvad angår Bulgarien og Rumænien kan der opretholdes restriktioner på den frie bevægelighed for arbejdskraft frem til den 31. december 2013.
Der er stor forskel på, hvilke ordninger de enkelte lande har valgt. På hjemmesiden for EURES, Den Europæiske Portal for jobmobilitet, er det muligt at se hvilke ordninger, der er i de enkelte lande.
Danske Østaftale
Den danske ordning om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande blev fastlagt ved en aftale af 2. december 2003 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Medlemslandene skulle inden den 1. maj 2006 underrette Kommissionen om, hvorvidt de ønskede at videreføre eller ophæve deres nationale overgangsordninger i relation til den frie bevægelighed for arbejdskraften fra de 8 nye medlemslande. Partierne bag aftalen om den danske overgangsordning, Østaftalen, blev den 5. april 2006 enige om at videreføre aftalen i en lettere justeret form.
Østaftalen blev i juni 2007 revideret med virkning fra den 1. maj 2008. Med den seneste revision af Østaftalen blev der ikke længere stillet krav om opholds- og arbejdstilladelse for arbejde, der er dækket af en overenskomst. Kravet om opholds- og arbejdstilladelse var dog fortsat gældende for personer, hvis arbejde ikke var dækket af en overenskomst.
Den 1. maj 2009 har Danmark ophævet samtlige restriktioner over for de 8 nye medlemslande samt Bulgarien og Rumænien.
Yderligere information
Sidst opdateret: 07-05-2009 - Martin Jørgensen