Hvilken procedure der anvendes afhænger af hvilket område, lovgivningen omhandler, og det er fastlagt i EU’s traktater. For alle lovgivningsprocedurerne gælder det, at det som hovedregel er Kommissionen, der fremsætter forslag til lovgivning. Den vigtigste forskel mellem EU’s forskellige lovgivningsprocedurer er, hvilken rolle Europa-Parlamentet har i processen.

I dag anvender EU hovedsageligt tre lovgivningsprocedurer nemlig høringsproceduren, den fælles beslutningsprocedure og proceduren for samstemmende udtalelse. Forskellen på disse procedurer er først og fremmest knyttet til, hvilken rolle Europa-Parlamentet spiller i lovgivningsprocessen. Afhængig af procedure spænder Europa-Parlamentets rolle lige fra høringsberettiget part til medlovgiver på lige fod som Ministerrådet.

Du kan læse mere om, hvordan EU træffer beslutninger i afsnittet her. Ønsker du uddybende oplysninger kan du klikke på de forskellige links i ”Hvis du vil vide mere” boksen, som du finder i venstre side af menuen.

• Fælles beslutningsprocedure
  Den mest udbredte måde at vedtage lovgivning på i EU er ved brug af den såkaldte ”fælles beslutningsprocedure” (EF-Traktatens artikel 251), der blev indført i 1993. I dag benyttes den fælles beslutningsprocedure på ca. 45 samarbejdsområder.
  
• Øvrige procedurer
  Ved siden af den fælles beslutningsprocedure findes der to andre centrale procedurer: Høringsproceduren og proceduren for samstemmende udtalelse. Kommissionen har også mulighed for at vedtage regler – de såkaldte gennemførelsesforanstaltninger eller komitologiretsakter.