Printvenlig version Du er her: EU-Oplysningen > Hvad er EU? > Hvordan træffer EU bes...
Hvad er EU?
Hvis du vil vide mere

Du kan læse meget mere om EU's beslutningsprocedurer i bogen Sådan lovgiver EU.

Se også faktabladet Når EU træffer beslutninger.


EU i dag
Europakortet
Hvordan træffer EU beslutninger?

EU kan vedtage love på flere forskellige måder. Disse måder kaldes lovgivningsprocedurer. Du kan læse mere om de vigtigste procedurer her.

Hvilken procedure der anvendes afhænger af hvilket område, lovgivningen omhandler, og det er fastlagt i EU’s traktater. For alle lovgivningsprocedurerne gælder det, at det som hovedregel er Kommissionen, der fremsætter forslag til lovgivning. Den vigtigste forskel mellem EU’s forskellige lovgivningsprocedurer er, hvilken rolle Europa-Parlamentet har i processen.

I dag anvender EU hovedsageligt tre lovgivningsprocedurer nemlig høringsproceduren, den fælles beslutningsprocedure og proceduren for samstemmende udtalelse. Forskellen på disse procedurer er først og fremmest knyttet til, hvilken rolle Europa-Parlamentet spiller i lovgivningsprocessen. Afhængig af procedure spænder Europa-Parlamentets rolle lige fra høringsberettiget part til medlovgiver på lige fod som Ministerrådet.

Du kan læse mere om, hvordan EU træffer beslutninger i afsnittet her. Ønsker du uddybende oplysninger kan du klikke på de forskellige links i ”Hvis du vil vide mere” boksen, som du finder i venstre side af menuen.

Film om EU's arbejde

Se film om hvad EU beskæftiger sig med

Bestil dvd-film om EU

  • Fælles beslutningsprocedure
    Den mest udbredte måde at vedtage lovgivning på i EU er ved brug af den såkaldte ”fælles beslutningsprocedure” (EF-Traktatens artikel 251), der blev indført i 1993. I dag benyttes den fælles beslutningsprocedure på ca. 45 samarbejdsområder.
  • Øvrige procedurer
    Ved siden af den fælles beslutningsprocedure findes der to andre centrale procedurer: Høringsproceduren og proceduren for samstemmende udtalelse. Kommissionen har også mulighed for at vedtage regler – de såkaldte gennemførelsesforanstaltninger eller komitologiretsakter.