Den almindelige lovgivningsprocedure er den vigtigste beslutningsprocedure i EU. Proceduren anvendes på godt og vel tre fjerdedele af alle EU’s politikområder, f.eks. miljø, forbrugerbeskyttelse, indre marked, transport og politi- og strafferet. Den almindelige lovgivningsprocedure blev indført i 1993 og hed dengang den fælles beslutningsprocedure.
Kernen i proceduren er, at Rådet og Europa-Parlamentet skal blive enige, for at et forslag kan vedtages. Det vil sige, at der skal være et flertal bag et forslag i begge institutioner.
Der er op til tre faser i den almindelige lovgivningsprocedure. Et forslag kan vedtages under den første fase eller gennemgå alle tre faser, hvis det er vanskeligt at forhandle sig til enighed om forslaget. Så snart der er flertal i begge institutioner bag forslaget, er forslaget vedtaget, og proceduren slutter.
Proceduren starter med, at Kommissionen kommer med et forslag til lovgivning, som den sender til Europa-Parlamentet og Rådet. Dette gælder også for de fleste andre beslutningsprocedurer og skyldes Kommissionens rolle som initiativtager.
Du kan læse mere om de forskellige trin i den almindelige lovgivningsprocedure nedenfor.
| Førstebehandling | ||
| Andenbehandling | ||
Vil du vide mere?
Sidst opdateret: 26-10-2010 - Birgitte Mårup