Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenHvad er EU?Danmark & EUDe fire forbehold › Forsvarsforbeholdet

Hvad er EU?


Forsvarsforbeholdet

Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark vil dog ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstater på dette område.

Med Amsterdam-traktaten blev bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik revideret. WEU’s opgaver blev præciseret, og EU fik en fælles sikkerhedspolitik, der omfatter alle spørgsmål vedrørende EU’s sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.

I protokollen om Danmarks stilling er det derfor præciseret, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark vil dog ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område. Danmark er derfor heller ikke forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter på området.

Vil du vide mere?

  • Får Danmark mere indflydelse i EU, hvis euroforbeholdet afskaffes?
  • Hvad er de danske forbehold?
  • Hvor mange gange har Danmark aktiveret det retlige forbehold?
  • Hvor ofte har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet?
  • Hvilke konsekvenser har Lissabontraktaten for de danske forbehold?

  • Sidst opdateret: 26-04-2011  - Birgitte Mårup