Det er specielt ved EU-samarbejdet, at der er institutioner, som kan udstede regler, der direkte forpligter medlemstaterne og disses borgere. EU har derfor oprettet en domstol, som kan dømme i sager, der vedrører medlemslandenes forpligtelser i henhold til EU-retten.
Domstolen skal sikre, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde i hele EU, uanset hvilket medlemsland en tvist udspringer fra. Domstolens rolle er at sikre en ensartet tolkning af EU-reglerne, og den kan afgøre sager, hvor medlemslandene, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter. Der findes flere forskellige typer af søgsmål ved Domstolen.
Domstolens opbygning
EU-Domstolen består af 27 dommere, én fra hvert medlemsland. De bliver udnævnt af medlemslandenes regeringer for seks år ad gangen. Dommerne skal ligesom medlemmerne af Revisionsretten og kommissærerne være uafhængige. Det betyder, at den danske dommer eksempelvis ikke må tage særligt hensyn til danske interesser. Udover de 27 dommere består Domstolen også af otte generaladvokater. Generaladvokatens opgave er generelt at komme med et upartisk og uafhængigt forslag til en afgørelse til dommen. Dommeren er ikke forpligtet til at følge forslaget, men gør det ofte.
Retten i Første Instans
Gennem årene er der blevet flere og flere sager, som Domstolen har skullet tage sig af. For at undgå, at sagsbehandlingerne af den grund ville tage længere tid, blev Retten i Første Instans oprettet i 1989. Den behandler hovedsageligt konkurrencesager, og sager om immaterielle rettigheder samt søgsmål rettet mod Kommissionen. Frem til 2005 behandlede Retten af Første Instans også personalesager mellem EU og institutionernes egne ansatte. Efter 2005 er er de sager udskilt og de behandles nu af Retten for EU-personalesager.