EU’s samarbejde vedrørende politi og strafferet er mellemstatsligt. Det betyder, at EU ikke har beføjelser til at vedtage noget, der er direkte gældende i medlemsstaterne. Det skal altid til behandling i Folketinget, hvis Danmark skal forpligte sig på ovennævnte område.
I EU-Traktatens artikel 34 findes der en oversigt over de typer retsakter, der kan vedtages vedrørende politi- og strafferetligt samarbejde. Disse er:
Fælles holdninger
En fælles holdning fastlægger EU’s holdning til et bestemt spørgsmål. De anvendes primært, når EU's medlemsstater udtaler sig i internationale organisationer og under internationale konferencer.
Rammeafgørelser
Rammeafgørelser skal medvirke til, at medlemslandenes lovgivning nærmer sig hinanden. Rammeafgørelserne er bindende for medlemslandene med hensyn til det mål, der skal nås, og kan på den måde siges at minde om direktiver, dog med den væsentlige forskel, at direkte virkning af en rammeafgørelse udtrykkeligt er udelukket.
Afgørelser
Afgørelser er bindende, men de kan dog ikke anvendes til at medvirke til at medlemslandenes lovgivning nærmer sig hinanden. Umiddelbar virkning af afgørelser er udelukket.
Konventioner
Konventioner er retsakter, som skal ratificeres af medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige traditioner. På den måde ligner de den type retsakter, som anvendes indenfor det traditionelle internationale samarbejde. Med Amsterdam-traktaten blev det indført, at konventionerne kan træde i kraft, når de er ratificeret af mindst halvdelen af medlemslandene. Konventionen træder i kraft i de lande, som har ratificeret den.