Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenHvad er EU?Retsakter › Politi- og strafferetl...

Hvad er EU?

Hvis du vil vide mere

Læs meget mere om EU's rets- og udlændingepolitik i småtryk nr. 5

Politi- og strafferetligt samarbejde

EU’s samarbejde vedrørende politi og strafferet var før Lissabontraktatens ikrafttrædelse  mellemstatsligt. Det betød, at EU ikke havde beføjelser til at vedtage noget, der var direkte gældende i medlemsstaterne.

I den tidligere EU-Traktats artikel 34 var der en oversigt over de typer retsakter, der kunne vedtages vedrørende politi- og strafferetligt samarbejde. Disse var:

Fælles holdninger
En fælles holdning fastlægger EU’s holdning til et bestemt spørgsmål. De anvendes primært, når EU's medlemsstater udtaler sig i internationale organisationer og under internationale konferencer.

Rammeafgørelser
Rammeafgørelser skal medvirke til, at medlemslandenes lovgivning nærmer sig hinanden. Rammeafgørelserne er bindende for medlemslandene med hensyn til det mål, der skal nås, og kan på den måde siges at minde om direktiver, dog med den væsentlige forskel, at direkte virkning af en rammeafgørelse udtrykkeligt er udelukket.

Afgørelser
Afgørelser er bindende, men de kan dog ikke anvendes til at medvirke til at medlemslandenes lovgivning nærmer sig hinanden. Umiddelbar virkning af afgørelser er udelukket.

Konventioner
Konventioner er retsakter, som skal ratificeres af medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige traditioner. På den måde ligner de den type retsakter, som anvendes indenfor det traditionelle internationale samarbejde. Med Amsterdam-traktaten blev det indført, at konventionerne kan træde i kraft, når de er ratificeret af mindst halvdelen af medlemslandene. Konventionen træder i kraft i de lande, som har ratificeret den.

Situationen i dag

I dag er det politimæssige og strafferetlige samarbejde overstatsligt på linje med de øvrige politikker (med undtagelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), og der kan derfor anvendes gængse EU-retsakter som forordninger og direktiver. Området er beskrevet i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde.