Højtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (Den)

Med Amsterdam-traktaten (der trådte i kraft den 1. maj 1999) blev FUSP-bestemmelserne revideret. En vigtig nyskabelse var den højtstående repræsentant for FUSP, som blev indført for at øge effektiviteten og synligheden af EU’s udenrigspolitik. Den første officielle repræsentant på posten var tidligere generalsekretær for NATO, Javier Solana i perioden 1999 til 2009.  Med Lissabontraktaten og den Fælles Udenrigstjeneste blev Cathrine Ashton valgt til posten. Læs mere om den her 

 I Lissabontraktaten får den høje repræsentant nu mulighed for at stille forslag igennem sin position som formand for Rådet for Udenrigsanliggender. Populært sagt giver Lissabontraktaten den høje repræsentant to ”hatte”- nogle gange tre hatte. Den ene som formand for Rådet for Udenrigsanliggender, og den anden som vicepræsident i Europa-Kommissionen samt den Højtstående repræsentant. Det betød at man har lukkede generaldirektoratet for eksterne relationer og fusioneret det med vicepræsidentposten i Europa-Kommissionen.

Derfor enten to eller tre hatte, hvis man vælger at tælle den sidste med. Det betyder også at Europa-Kommissionen nu kun er repræsenteret igennem Cathrine Ashton i forhold til den fælles forsvars og sikkerhedspolitik.

Den høje repræsentant overtager Formandskabets rolle i Rådet for Udenrigsanliggender, hvilket er en væsentlig ændring fra tidligere. Lissabontraktaten giver også formelt den høje repræsentant mulighed for at repræsentere Unionen til tredjelande og i internationale organisationer.

Den højtstående repræsentant leder også det Europæiske forsvarsagentur