Den sociale dialog henviser til den høringsproces, hvor arbejdsmarkedets parter inddrages på EU-niveau.
Den sociale dialog er indskrevet i Den Europæiske Fællesakt (1987) og forpligter Kommissionen til at videreudvikle dialogen med arbejdsmarkedets parter.
Den sociale dialog omfatter drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, deres fælles aktioner og eventuelle forhandlinger samt drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner.
I marts 2003 blev der indført et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse. Det består af repræsentanter for Rådets formandskab, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det afholdes mindst en gang om året inden hvert forårsmøde i Det Europæiske Råd, hvor EU's økonomiske og sociale situation drøftes.
Mere information
-
Den sociale dialog / arbejdsmarkedsdialog
Ordforklaring fra Kommissionens glossar -
Den sociale dialog
Kommissionens hjemmeside om den sociale dialog -
Centraldanmark.eu
Regionskontor som vejleder i spørgsmål om EU
Sidst opdateret: 12-01-2011 - Michael Østergård Pedersen