De overordnede mål for klima- og energipakken er en reduktion i udledningen af CO2 på 20 pct. i 2020 (i forhold til 1990), 20 pct. forbedring af energieffektiviteten i 2020 samt en andel på 20 pct. vedvarende energi i EU's energiforbrug i 2020. Europa-Parlamentet stemte om fire forslag der hører direkte under klima- og energipakken samt to tilknyttede forslag.
Revision af kvotehandelsdirektivet (ETS)
Kvotehandelssystemet omfatter EU's energi- og industrisektorer, hvilket omfatter ca. halvdelen af EU's nuværende CO2-udledning. Forslaget skal gælde fra 2013 til 2020, hvor udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 21 pct. i forhold til niveauet for 2005. Forslaget indfører auktionering af CO2-kvoter fra 2013 - dog med visse undtagelser.
Forslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet med 610 stemmer for, 60 imod og 29 der undlod at stemme.
Beslutning om reduktion af CO2-udledningen i de sektorer der ikke er omfattet af ETS (non-ETS)
De sektorer der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet udgøres primært af transport, bygninger, landbrug og service. Beslutningen skal sikre, at disse sektorer reducerer udledningen med 10 pct. mellem 2013 og 2020.
Forslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet med 555 stemmer for, 93 imod og 60 der undlod at stemme.
Direktivforslag om lagring af CO2 i undergrunden (CCS)
Med dette direktivforslag sikres grundlaget for en ny teknologi til opsamling og lagring af CO2 - den såkaldte "carbon dioxide capture and storage technology" eller blot CCS. Med det vedtagne forslag sikres der en finansiering af teknologien svarende til værdien af 300 mio. kvoteemissioner.
Forslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet med 623 stemmer for, 68 imod og 22 der undlod at stemme.
Direktivforslag om vedvarende energi
Direktivforslaget indeholder de enkelte medlemslandes bindende mål for andelen af vedvarende energi i energiforbruget, så EU's overordnede mål på 20 pct. kan nås i 2020. Indeholdt i forslaget er også et mål om, at 10 pct. af brændstofforbruget i forbindelse med transport skal udgøres af biobrændstoffer, elektricitet og hydrogen i 2020.
Forslaget blev vedtaget med 635 stemmer for, 25 imod og 25 der undlod at stemme.
Forordningsforslag om reduktion af CO2-udledning fra nye personbiler
Forslaget fastsætter grænserne for udledning fra nye passagerbiler registreret i EU. Med forslaget sættes niveauet til et gennemsnit på 120 gram CO2 pr. kilometer for bilindustrien som helhed i 2012. Det langsigtede mål i 2020 er et niveau for nye biler på 95 gram CO2 pr. kilometer.
Forslaget blev vedtaget med 559 stemmer for, 98 imod og 60 der undlod at stemme.
Revision af direktivet om drivhusgasemissioner fra brændstoffer
Forslaget fastsætter en reduktion af drivhusgasudledningen op til 10 pct. i 2020.
Forslaget blev vedtaget med 670 stemmer for, 20 imod og 25 der undlod at stemme.
Baggrund
De overordnede mål i EU' s klima- og energipakke blev stats- og regeringscheferne enige om på et EU-topmøde i marts 2007. I januar 2008 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til en klima- og energipakke, der beskrev de konkrete forslag til retsakter til udmøntningen af stats- og regeringschefernes målsætning fra topmødet i marts 2007. Stats- og regeringscheferne blev på EU-topmødet den 11.-12. december 2008 enige om et samlet kompromis på baggrund af Kommissionens forslag.
Pakken er blevet vedtaget under den såkaldte fælles beslutningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet vedtager retsakterne i fællesskab. Der har derfor været løbende forhandlinger mellem Rådet, repræsenteret ved EU-formandskabet, og Europa-Parlamentet om udformningen af de enkelte retsakter. Inden selve afstemningen var der således opnået en uformel aftale mellem det franske EU-formandskab og repræsentanterne fra Europa-Parlamentet om pakkens retsakter. Med Europa-Parlamentets vedtagelse i dag ved førstebehandlingen udestår kun Rådets formelle godkendelse.
Yderligere information
Sidst opdateret: 18-12-2008 - Martin Jørgensen