Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2008April › Stabiliserings- og ass...

Nyheder

Stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien

Javier Solana underskriver stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien. Aftalen er første skridt i en proces, som senere kan blive til egentlige optagelsesforhandlinger.

EU's udenrigsministre blev på rådsmødet den 29. april 2008 enige om at indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien. Allerede få timer efter Rådets beslutning blev aftalen underskrevet af den serbiske præsident, Boris Tadic og EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana.

For at fremskynde anvendelse af stabiliserings og associeringsaftaler, vedtager Rådet normalt en midlertidig aftale. For at opretholde et pres på Serbien for at samarbejde med FN's Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, vil den midlertidige aftale ikke blive sat i kraft før der er sket yderligere fremskridt.

Efter Rådets godkendelse af aftalen med Serbien er Bosnien-Hercegovina det eneste af landene på det vestlige Balkan, der endnu ikke har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale.

Yderligere information

 

Sidst opdateret: 30-4-2008 - Rasmus Baastrup