Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2009December › Lissabontraktaten træd...

Nyheder

Hvis du vil vide mere

Se EU-Oplysningens fakta-blad om Lissabontraktaten

Læs mere om Lissabontraktaten i EU-Oplysningens faktablad 

Se EU-Oplysningens pjece om Lissabontraktaten

Læs mere om indholdet af Lissabontraktaten i EU-Oplysningens pjece 

Se EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af det gældende traktatgrundlag og Lissabontraktaten

Læs selve Lissabontraktaten i EU-Sekretariatets sammenskrevne udgave 

EU's stats- og regerings-chefer opnåede enighed om Lissabon-traktaten på det uformelle EU-topmøde den 18.-19. oktober 2007 i Lissabon

 

Har du spørgsmål om Lissabontraktaten - så spørg EU-Oplysningen

Lissabontraktaten træder i kraft

Lissabontraktaten. Foto: Kommissionen

I dag sker der store ændringer i EU med Lissabontraktatens ikrafttrædelse. Den nye EU-traktat kaldes Lissabontraktaten, fordi EU's stats- og regeringschefer blev enige om traktaten på et topmøde i Lissabon i oktober 2007.

Lissabontraktaten går kort fortalt ud på at justere EU's opbygning og beslutningsprocesser, så de passer til et EU med mange lande. Sidste gang EU's indretning og beslutningsprocesser blev ændret med en ny traktat var i 2001, og dengang var der 15 EU-lande. I dag er der 27 EU-lande, og stadig flere lande ønsker at blive medlem af EU.

Hvorfor en ny traktat?

EU-landenes stats- og regeringschefer, som har lavet den nye traktat, har fremhævet, at Lissabontraktaten især har følgende formål:

1) at gøre EU mere åbent og demokratisk.
F.eks. får Europa-Parlamentet mere medbestemmelse. Folketinget og de andre nationale parlamenter får en større rolle, når der skal vedtages EU-lovgivning, og der indføres et såkaldt "borgerinitiativ", hvor 1 mio. borgere fra flere EU-lande kan opfordre til, at der fremsættes et lovforslag.

2) at gøre det lettere at træffe beslutninger i et EU med mange lande.
Flere af EU's beslutningsprocedurer ændres, og udgangspunktet bliver, at EU-lovgivning skal vedtages med flertalsafgørelser i stedet for kravet om enstemmighed, hvor alle lande skal være enige.

3) at gøre EU bedre til at tackle globale udfordringer.
Det skal bl.a. ske ved at indføre en fast formand for EU's Udenrigsråd, hvor EU-landenes udenrigsministre mødes om EU's udenrigspolitik – en slags "EU-udenrigsminister".

De nye topposter

Herman Van Rompuy bliver den første faste formand for Det Europæiske Råd. Formanden (populært kaldet præsident) har følgende arbejdsopgaver:

  • skal lede Det Europæiske Råds arbejde og give det fremdrift
  • sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender
  • bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd
  • forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Catherine Ashton bliver EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (populært kaldet udenrigsminister) og har følgende arbejdsopgaver:

  • skal varetage EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og bidrage med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemføre den som Rådets bemyndigede, hvilket også gælder for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
  • at varetage formandskabet for Rådet for Udenrigsanliggender.

Den højtstående repræsentant er samtidig en af Kommissionens næstformænd og skal sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil.

Hvad sker der så med de danske forbehold?

De danske forbehold bliver videreført med Lissabontraktaten. Det danske retsforbehold vil dog også komme til at gælde for det politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, som tidligere ikke var omfattet af forbeholdet.

Under forhandlingerne om Lissabontraktaten fik Danmark dog forhandlet en ny ordning for retsforbeholdet på plads, hvor Danmark fra sag til sag kan vurdere, hvorvidt man ønsker at deltage. En ændring af retsforbeholdet kræver dog en forudgående folkeafstemning.

Baggrund

EU's stats- og regeringschefer blev enige om Lissabontraktaten på det uformelle EU-topmøde den 18.-19. oktober 2007 i Lissabon. Den 12. juni 2008 afviste den irske befolkning traktaten ved en folkeafstemning. Efter at den irske regering havde sikret sig en række garantier i forhold til Lissabontraktaten, blev en ny folkeafstemning afholdt den 2. oktober 2009. Ved den anden irske folkeafstemning valgte et flertal af befolkningen at sige ja til traktaten. Den tjekkiske forfatningsdomstol vurderede den 3. november 2009, at Lissabontraktaten ikke var i strid med den tjekkiske forfatning, hvorefter Tjekkiet som det sidste af EU's 27 medlemslande godkendte traktaten endeligt.

Yderligere information


Sidst opdateret: 01-12-2009  - Martin Jørgensen