Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2009April › Folketingets Europaudv...

Nyheder

Folketingets Europaudvalg får bedre mulighed for at følge med i danske sager ved EF-Domstolen

EF-Domstolen har de senere år afsagt flere domme med stor betydning for Danmark. Med en ny beslutning får Folketinget nu bedre mulighed for at følge med i sagerne.

Folketingets Europaudvalg har den 30. april 2009 vedtaget en beretning, som pålægger regeringen at styrke arbejdet med at orientere Europaudvalget om udviklingen i retssager ved EF-Domstolen.

De seneste år har EF-Domstolen afsagt en række skelsættende domme af stor betydning for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet. Disse domme tæller bl.a. Laval-dommen fra december 2007 om kollektive overenskomster og den fri udveksling af tjenesteydelser, og Metock-dommen fra juli 2008 om tredjelandsborgeres familiesammenføring med EU-borgere.

Beretningen lægger op til, at ministrene mundtligt skal orientere Europaudvalget, inden der falder dom i en væsentlig sag med dansk deltagelse. Det vil give Europaudvalget mulighed for at sætte sig ordentligt ind i baggrunden for en sag og at drøfte den med den pågældende minister. Desuden skærper beretningen kravene til regeringens skriftlige orientering af Europaudvalget om alle danske sager, som er på vej gennem EU-systemet.

Beretningen giver Europaudvalget mulighed for at drøfte væsentlige, danske sager ved EF-Domstolen med regeringen i god tid inden der falder dom i sagerne, og eventuelt give vores input til de danske indlæg. Hertil kommer, at Domstolens domme ofte er svære at læse, og det kræver et grundigt kendskab til EU-lovgivning og EU-principper at sætte sig ind i Domstolens begrundelser. Det vil gøre det nemmere for os senere at læse dommene, hvis vi først er blevet præsenteret for de EU-regler, der er i spil, og de forskellige parters argumenter i sagerne, ” siger Europaudvalgets formand, Svend Auken.

Beretningen kan findes på EU-Oplysningens hjemmeside.

For yderligere information kontakt venligst Udvalgssekretær Iben Tybjærg Schacke(tlf.: 33 37 36 94)


Sidst opdateret: 30-04-2009  - Martin Jørgensen