Ved den anden folkeafstemning om Lissabontraktaten i Irland valgte et flertal på 67,13 pct. at sige ja til den nye traktat. Et mindretal på 32,87 pct. stemte nej. Valgdeltagelsen blev på 59 pct.
Den første folkeafstemning om Lissabontraktaten blev afholdt den 12. juni 2008, hvor et flertal på 53,4 pct. af den irske befolkning vendte tommelfingeren nedad til traktaten.
Hvilke årsager var der til det irske nej den 12. juni 2008?
Forklaringerne på det irske nej var efter afstemningen mange, men en analyse foretaget af Eurobarometer påviste dog en række fællestræk.
De to hovedårsager var ifølge analysen en mangel på information om selve Lissabontraktaten samt ønsket om at beskytte den irske identitet. I næste række af årsager kunne nævnes en generel manglende tillid til politikerne, ønsket om at beskytte irsk neutralitet i sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, ønsket om at beholde en irsk kommissær, behovet for at beskytte det irske skattesystem samt en afstandstagen fra et "Forenet Europa".
Hvad er der sket siden?
Umiddelbart efter afstemningen var der usikkerhed om den videre procedure, men på EU-topmødet den 19.-20. juni 2008 blev stats- og regeringscheferne enige om at fortsætte ratifikationen af Lissabontraktaten, mens den irske regering fik tid til at tænke over, hvordan den skulle forholde sig til befolkningens afvisning af traktaten. Siden har emnet ofte dukket op på stats- og regeringschefernes dagsorden under EU-topmøderne.
På EU-topmødet den 11.-12. december 2008 blev man enige om at imødekomme en række ønsker fra den irske regering med hensyn til Lissabontraktaten. Den endelige udformning og karakter af disse ønsker faldt på plads på EU-topmødet den 18.-19. juni 2009.
Hvad har Irland så opnået?
EU's stats- og regeringschefer blev allerede på topmødet den 11.-12. december 2008 enige om, at der skal træffes beslutning om, at Kommissionen fortsat skal omfatte en kommissær fra hvert medlemsland, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Lissabontraktaten indeholder en bestemmelse om, at fra 2014 skal antallet af kommissærer begrænses til 2/3 af antallet af medlemslande.
-
Irland og de øvrige medlemslande vil fortsat have en kommissær.
-
Irland vil fortsat have kontrol over dets skattesatser.
-
Irsk neutralitet på forsvarsområdet vil ikke blive anfægtet.
-
Irland bibeholder kontrol med følsomme etiske spørgsmål såsom abort.
-
Arbejdstageres rettigheder og offentlige serviceydelser er centrale og skal beskyttes i Irland og resten af EU.
Formelt er disse garantier formuleret i en afgørelse og en såkaldt højtidelig erklæring, som EU's stats- og regeringschefer som nævnt blev enige om på EU-topmødet den 18.-19. juni 2009. Afgørelsen vil blive indført i en kommende tiltrædelsestraktat som en egentlig protokol.
Hvad er status?
Med det irske ja og den polske præsidents efterfølgende undertegnelse har 26 af EU's 27 medlemslande ratificeret Lissabontraktaten. Lissabontraktaten afventer denfor kun den endelige undertegnelse af præsidenten i Tjekkiet. I Danmark ratificerede Folketinget Lissabontraktaten den 24. april 2008.
Det er intentionen fra EU's side, at Lissabontraktaten skal træde i kraft inden årets udgang. Den 29. september 2009 blev Lissabontraktaten dog for anden gang indbragt for den tjekkiske forfatningsdomstol af medlemmer fra senatet. Det forlyder, at forfatningsdomstolen i løbet af tre uger vil vurdere, hvorvidt domstolen vil behandle sagen. Hvis domstolen tager sagen under behandling, kan en afgørelse forventes efter tre til seks måneder.
Hvornår kommer resultatet?
Optællingen er afsluttet, og detaljerede valgresultater kan findes på internetsiden ReferendumIRELAND.
Baggrund
På EU-topmødet i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 lykkedes det efter otte timers forhandlinger for EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om den nye traktat. Traktaten, der tidligere gik under navnet reformtraktaten, blev formelt undertegnet den 13. december 2007 i Lissabon af EU's stats- og regeringschefer, hvilket er årsagen til, at den har fået navnet Lissabontraktaten.
Lissabontraktaten skal endeligt ratificeres i de 27 medlemslande før den kan træde i kraft. Det er de enkelte medlemslandes forfatningsmæssige bestemmelser, der er afgørende for ratifikationsformen. Afhængig af de forfatningsmæssige bestemmelser kan ratifikationen både ske ved en folkeafstemning eller ved en parlamentarisk godkendelse.
Yderligere information
Sidst opdateret: 10-10-2009 - Martin Jørgensen