Anvendelsen af tilsætningsstoffer i levnedsmidler, der ikke er farvestoffer eller sødestoffer, reguleres på EU-plan af "Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer".
Direktivet giver Europa-Kommissionen mulighed for, under den såkaldte komitéprocedure, at ændre direktivets bilag over godkendte tilsætningsstoffer.
Den såkaldte Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderede den 26. april 2005, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder med stoffet.
Folketingets behandling
Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gav i et brev til daværende Fødevareminister Eva Kjer Hansen udtryk for udvalgenes bekymringer ved anvendelse af enzymet Thrombin.
På baggrund af de politiske tilkendegivelser indstillede Fødevareministeren derfor til, at Danmark stemte imod forslaget, da sagen blev behandlet den 8. februar 2010.
- Revideret notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Resumé fra mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 8. februar 2010 (se punkt 2)
Trods den danske modstand blev forslaget om tilladelse af Trombin vedtaget på mødet i den stående komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 8. februar 2010.
Seneste udvikling
Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed skal behandle komitologivedtagelsen på et udvalgsmøde den 26. april. I udkastet til betænkningen anbefales det, at Europa-Parlamentet går imod tilladelsen af Thrombin.
I begrundelsen for udvalgets indstilling til afvisning af Thrombin argumenteres der med, at det ikke er foreneligt med formålet og indholdet af den bagvedliggende forordning 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer .
Baggrund
Godkendelsen af enzymet som tilsætningsstof i levnedsmidler hører under det man teknisk kalder foreskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Her blev forslaget som nævnt behandlet den 8. februar 2010.
Hvis der er et såkaldt kvalificeret flertal for forslaget, kan Kommissionen udstede beslutningen. Hvis der ikke er et kvalificeret flertal, så skal Kommissionen forelægge sagen for Rådet og underrette Europa-Parlamentet. Nu kan Rådet så med et kvalificeret flertal vælge at vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der i Rådet er et kvalificeret flertal imod forslaget, så skal Kommissionen behandle sagen på ny. Rådet har en frist på tre måneder til at handle, og hvis Rådet ikke reagerer, kan Kommissionen udstede beslutningen.
Proceduren er beskrevet i artikel 5a i "Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen".
Sidst opdateret: 21-04-2010 - Martin Jørgensen