Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2011December › Ny finanspolitisk afta...

Nyheder

Hvis du vil vide mere

Læs mere om finanspagten på temasiden for det danske EU-formandskab

Læs mere om det danske EU-formandskab

Behandling i Folketinget

Den nye aftale blev behandlet på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. december 2011, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt afrapporterede fra EU-topmødet.

Se mødet i Europaudvalget

Følg mødet i Europaudvalget


Forespørgselsdebat

Den nye finanspolitiske aftale var også genstand for heftig debat ved en forespørgselsdebat den 15. december i Folketinget om prioriteterne for det kommende danske EU-formandskab.

Se forespørgselsdebatten


Dansk holdning

På Europaudvalgets møde den 20. januar 2012 støttede et flertal i udvalgetn regeringens tilgang til pagten.

Se mødet i Europaudvalget

Europaudvalgets møde den 20. januar 2012 


Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet debatterede den 18. januar 2012 den nye europagt.

Pressemeddelelse

Beslutning


Gældskrise i EU

Hvordan ser det rent faktisk ud med EU-landenes budgetter, gæld og renter - læs om det her.

Læs mere om EU's håndtering af gældskrisen

Ny finanspolitisk aftale (europagt/finanspagt)

Journalister på overarbejde torsdag nat
Efter dramatiske forhandlinger blev eurolandene natten til fredag den 9. december 2011 enige om en ny finanspolitisk aftale og styrket koordinering af de økonomiske politikker - men hvad går det konkret ud på?

Overordnet er idéen med aftalen at udbygge den økonomiske del af den økonomiske og monetære union (ØMU'en), hvor bl.a. kravene til medlemslandenes budgetdisciplin bliver strammet.

Aftalen - der af nogen er blevet døbt europagten - er udformet som en erklæring fra euroområdets stats- og regeringschefer og bygger videre på de allerede vedtagne foranstaltninger under den forstærkede stabilitets- og vækstpagt, det europæiske semester, de nye procedurer vedr. makroøkonomiske ubalancer samt europluspagten.

Aftalen indeholder tre elementer:

  • En finanspolitisk aftale.
  • Styrket koordinering af de økonomiske politikker.
  • En styrkelse af EU's krisefonde.

Den såkaldte finanspagt omhandler de to første punkter og er udmøntet i en særlig mellemstatslig traktat. Spørgsmålet om styrkelse af EU's krisefonde - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den kommende permanente europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) - er reguleret i to særlige mellemstatslige traktater mellem de 17 eurolande.

Finanspolitisk aftale

Den finanspolitiske aftale indeholder et specifikt balancekrav til medlemslandenes offentlige budgetter, mere automatiske sanktioner for eurolande der bryder stabilitets- og vækstpagtens krav om at budgetunderskuddet maksimalt må udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) samt øgede beføjelser til Europa-Kommissionen og Rådet i forbindelse med kontrol af landenes budgetplaner.

Den finanspolitisk regel består af:

  • Et krav om balancerede nationale budgetter, hvilket defineres som et årligt strukturelt budgetunderskud (dvs. renset for konjunkturernes påvirkning) der generelt ikke overstiger 0,5 procent af det nominelle bruttonationalprodukt (BNP). Ved afvigelser skal en automatisk korrektionsmekanisme kunne iværksættes. Budgetreglen skal indskrives i den nationale lovgivning, hvor hensigten er, at EU-Domstolen får beføjelser til at sikre, at reglen indskrives i den nationale lovgivning (det forudsætter dog accept fra samtlige 27 EU-lande).
  • Medlemslande under stabilitets- og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud skal sende et såkaldt økonomisk partnerskabsprogram til Rådet og Kommissionen, der herefter skal godkende programmet. Programmet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de nødvendige strukturreformer til at sikre en effektiv og vedvarende afhjælpning af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Gennemførelsen af programmet og de tilhørende årlige budgetplaner vil blive overvåget af Kommissionen og Rådet.
  • Der skal etableres en mekanisme, der på forhånd kan orientere om nationale planer for gældsudstedelse.

Styrkelse af proceduren om uforholdsmæssige store underskud under artikel 126 TEUF for eurolandene

Foruden den finanspolitiske regel bliver der som nævnt strammet op på sanktionerne over for eurolande der overskrider budgetkravet i stabilitets- og vækstpagten, hvilket omfatter: 

  • Automatiske sanktioner for medlemslande der bryder stabilitets- og vækstpagtens krav om et maksimalt budgetunderskud på tre procent af BNP, medmindre et kvalificeret flertal i Rådet modsætter sig det.
  • De nye bestemmelser skal også indeholde en præcisering af kriteriet for den offentlige bruttogæld, hvor specielt kravet til reduktion af gælden skal fastlægges. Hvis gælden overskrider 60 procent af BNP, så skal medlemslandet i gennemsnit årligt reducerer gælden med hvad der svarer til 1/20-del af forskellen mellem det aktuelle gældsniveau og de 60 procent.

Hurtig gennemførelse af Europa-Kommissionen forslag til styrket økonomisk styring

Øgede beføjelser til Europa-Kommissionen i budgetmæssige spørgsmål i tråd med de to fremsatte forslag til forordninger fra den 23. november 2011. Forslagene blev fremsat som opfølgning på aftalen fra eurotopmødet den 26. oktober 2011.

De to forslag omfatter bl.a.:

  • Overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner samt sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i eurolandene.
  • Skærpelse af den økonomisk og budgetmæssige overvågning af medlemslande der enten har, eller er truet af, alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet i euroområdet.

Europa-Kommissionen skal under denne nye ramme gennemgå nøgleelmenterne i budgetplanerne og har mulighed for at vedtage en holdning om planerne. I tilfælde af alvorlige brud på stabilitets- og vækstpagten kan Kommissionen kræve en revideret budgetplan. 

Styrket økonomisk koordinering

Aftalens del om forstærket politisk koordinering og styring omfatter bl.a. mere aktiv brug af udvidet samarbejde i forbindelse med spørgsmål af betydning for euroområdets funktion samt at arbejde hen imod en fælles økonomisk politik.

Der skal også være en fælles koordinering og drøftelse af eurolandenes større reformer af den økonomiske politik. Euroområdets styring vil blive styrket på linje med aftalen fra eurotopmødet den 26. oktober 2011, herunder regelmæssige eurotopmøder mindst to gange om året. 

Styrkelse af EU's krisefonde

Da gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 blev åbenbar for alle, etablerede eurolandene en særlig krisefond kaldet den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF). Fonden har en effektiv udlånskapacitet på 440 mia. euro og kan anvendes til at yde finansiel bistand til trængte eurolande. EFSF var dog en midlertidig løsning, der til juli 2013 skulle afløses af en permanent stabilitetsfond kaldet den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). ESM er også etableret af eurolandene på baggrund af en mellemstatslig traktat og kommer til at råde over en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro.

Aftalen torsdag nat betyder, at:

  • Ikrafttrædelsen af ESM fremrykkes til juli 2012.
  • I særlige situationer kan den normale regel om enstemmighed i forbindelse med vedtagelse af hjælpepakker udbetalt via ESM fraviges til fordel for en hasteprocedure, hvor afgørelsen træffes med kvalificeret flertal.
  • ESM-traktaten skal ændres, så det klart fremgår, at private investorer ikke kan blive udsat for gældsafskrivninger som tilfældet var med Grækenland.
  • Til marts 2012 vil man vurdere, om niveauet på de 500 mia. euro er tilstrækkeligt.

Foruden ændringerne af ESM blev man også enige om, at eurolandene og de øvrige medlemslande skal sigte mod at tilføre op til 200 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), der så igen kan yde støtte til trængte eurolande i form af finansielle støttepakker. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har tilkendegivet, at man fra dansk side er parat til at bidrage med 5,4 mia. euro - ca. 40 mia. kroner fra Nationalbanken. Eurolandenes andel på 150 mia. euro vil blive fordelt efter en særlig fordelingsnøgle.

Hvordan skal aftalen gennemføres?

Planen var oprindeligt at indføre indholdet af aftalen i EU's gældende traktater, hvilket kræver, at samtlige 27 EU-lande står bag en sådan fælles traktatændring. Netop det spørgsmål var årsagen til, at forhandlingerne trak ud, da Storbrittanien modsatte sig en sådan løsning. Storbritannien gav sig ikke, hvorfor en fælles traktatændring måtte opgives.

De nye regler gennemføres i stedet ved en særlig mellemstatslig traktat mellem eurolandene, som blev undertegnet på EU-topmødet den 1.-2. marts 2012.

Enkelte elementer i aftalen bygger dog som nævnt på forslag, som Europa-Kommissionen allerede har fremsat, og som vil blive vedtaget på normal vis.

Deltagere

Foruden de 17 eurolande, har Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Sverige udtrykt ønske om eventuelt at deltage i  processen. For visse af landene kræver det dog, at de nationale parlamenter skal høres først - hvilket jo er tilfældet for Danmark.

Det er altså kun Storbritannien, der på forhånd har sagt nej til at deltage i aftalen. Da den endelige juridiske tekst lå klar, valgte Tjekkiet af følge Storbritannien, og står derfor også uden for finanspagten. 

Dansk holdning

Folketingets Europaudvalg behandlede på mødet den 20. januar 2012 det seneste forslag til europagten, hvor regeringen præsentere den danske tilgang til pagten som beskrevet nedenfor.

Uddrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriets notat

Det vurderes, at Danmark af både økonomiske og europapolitiske grunde bør indgå i de videre forhandlinger om aftalen med en klar politisk hensigt om, at Danmark tilslutter sig aftalen og i videst muligt omfang lader sig forpligte af de konkrete bestemmelser, som står åbent for ikke-eurolande, hvis der opnås fornøden klarhed over især to punkter.

I forhold til at lade sig omfatte af aftalens krav lægges fra dansk side således for det første afgørende vægt på, at det i Danmark i givet fald vil være muligt at implementere balancekravet i national lovgivning uden en ændring af grundloven, f.eks. via en budgetlov. For det andet lægges afgørende vægt på den fornødne fleksibilitet i tilgangen vedr. metoden for den opgørelse af den strukturelle saldo, der vil blive lagt til grund for vurdering af landene ift. aftalens balancekrav. Det skal således sikres, at aftalen indebærer, at Danmark kan tilrettelægge den økonomiske politik i lyset af en opgørelse af struktursaldoen, som er retvisende for Danmark. Det er uhensigtsmæssigt, hvis der f.eks. alene tages udgangspunkt i den rene EU-metode for beregning af struktursaldoen, som erfaringsmæssigt ikke på samme måde som den danske metode tager højde for særlige nationale forhold (såsom visse skatteposter i Danmark, der svinger meget fra år til år uden at være et udtryk for finanspolitiske lempelser eller stramninger).

På mødet i Europaudvalget den 20. januar 2012 var europagten som nævnt sat på dagsordenen til forhandlingsoplæg, hvor et flertal i udvalget støttede regeringens tilgang til pagten.

Det videre forløb

EU's faste formand, Herman Van Rompuy, har omsat aftalen fra topmødet til en egentlig juridisk tekst, som stats- og regeringscheferne opnåede enighed om på det uformelle EU-topmøde den 30. januar 2012. Traktaten blev formelt undertegnes af de 25 deltagerlandes stats- og regringschefer på EU-topmødet den 1.-2. marts 2012. 

Dansk godkendelse

Justitsministeriet vurderede i en redegørelse, der blev fremlagt den 22. februar 2012, at der med Danmarks tilslutning til traktaten ikke er tale om afgivelse af suverænitet i henhold til Grundlovens § 20. Hvis der havde været tale om afgivelse af suverænitet efter Grundlovens § 20, havde en dansk tilslutning til traktaten krævet enten et 5/6-dels flertal i Folketinget eller en folkeafstemning. Traktaten vil derfor sandsynligvis blive godkent efter den normale procedure i Folketinget.

Finanspagten og euroforbeholdet

I et notat fra Udenrigsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderes Danmarks deltagelse i finanspagten i relation til det danske euroforbehold.

I notatet konkluderes det bl.a., at:

"Det danske euroforbehold er defineret som en begrænsning af Danmarks deltagelse i visse dele af det økonomiske og monetære samarbejde inden for EU-traktaterne. Det drejer sig om de dele af samarbejdet, der angår den fælles valuta, jf. pkt. 2. Dansk deltagelse i finanspagten vil dermed ikke være i strid med euroforbeholdet, fordi finanspagten er en folkeretlig aftale uden for EU-traktaterne.

Visse af Finanspagtens bestemmelser skal udmøntes efterfølgende. Danmark vil ifm. ratifikationen af Finanspagten afgive en erklæring, der præciserer, at Danmark ikke i medfør af Finanspagten er folkeretligt bundet, såfremt udmøntningen måtte ske i EU-retsakter, der alene omfatter eurolande".

Udvalgsspørgsmål

Yderligere information


Sidst opdateret: 22-02-2012  - Martin Jørgensen