Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2011November › Styrket økonomisk styr...

Nyheder

Styrket økonomisk styring og euroobligationer

Styrket økonomisk styring
Europa-Kommissionen har i dag fremsat en ny pakke af forslag, der kommer i forlængelse af den netop vedtagne pakke af forslag til styrket økonomisk styring - den såkaldte "six-pack".

To af Kommissionens forslag omhandler yderligere tiltag til styrket økonomisk styring i euroområdet og udgøres af følgende:

Det første forslag lægger op til, at eurolandene fremlægger deres budgetudkast på samme tid hvert år og giver Kommissionen ret til at vurdere dem og om nødvendigt afgive en udtalelse. Kommissionen vil kunne kræve, at disse udkast revideres, hvis den betragter dem som værende alvorligt ude af trit med de politiske forpligtelser, der er fastlagt i stabilitets- og vækstpakken. Det foreslås også i forordningen, at der skal være en tættere overvågning af de eurolande, der er i en procedure om uforholdsmæssigt store underskud. Der skal også være et krav til de medlemslande, der er del af euroområdet, om at oprette uafhængige finanspolitiskeråd og basere deres budgetter på uafhængige prognoser.

Det andet forslag skal sikre, at Kommissionen vil få mulighed for at beslutte, hvorvidt et medlemsland, der står over for alvorlige problemer med hensyn til den økonomiske stabilitet, skal være omfattet af en styrket overvågning. Rådet vil få mulighed for at afgive henstillinger til sådanne medlemslande om at søge økonomisk bistand.

Begge forslag angår altså alene eurolandene.

Pakken indeholder også en grønbog om de meget omdiskuterede euroobligationer, der har fået betegnelsen stabilitetsobligationer:

Kommissionens grønbog er nu sendt i offentlig høring, hvor fristen for bidrag er den 8. januar 2012.

Endelig har Kommissionen præsenteret vækstanalysen for 2012, der er første skridt i det såkaldte europæiske semester, hvor medlemslandenes økonomiske politikker koordineres.

Udvalgsspørgsmål

Yderligere information


Sidst opdateret: 23-11-2011  - Martin Jørgensen