Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2011September › EU's håndtering af gæl...

Nyheder

EU's håndtering af gældskrisen

EFSF, EFSM og ESM
Græsk gældskrise, europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og den permanente europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) - hvordan hænger det hele sammen?

Begreberne er mange, men hvad er hoved og hale i EU's forsøg på at dæmme op om gældskrisen der udsprang fra Grækenland i maj 2010?

Forhistorien

I forsommeren 2010 kom Grækenland i alvorlige gældsproblemer, og behovet for en hjælpepakke fra EU blev åbenbart. EU havde på daværende tidspunkt ikke umiddelbart de fornødne instrumenter eller midler til at hjælpe Grækenland.

Løsningen blev i første omgang, at eurolandene ydede bilaterale lån til Grækenland med Europa-Kommissionen som mellemmand og Den Internationale Valutafond (IMF) som en yderligere ekstern långiver. Den samlede hjælpepakke beløb sig til 110 mia. euro over tre år, hvoraf eurolandene garanterede for de 80 mia. euro og IMF de resterende 30 mia. euro. Låneaftalen med Grækenland blev underskrevet af Europa-Kommissionen på vegne af eurolandene den 9. maj 2010.

Behovet for at kunne håndtere lignende fremtidige gældskriser i eurolandene på en mere formaliseret måde ledte i maj 2010 til enighed blandt EU-landene om etablering af to instrumenter - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). 

Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)

Den endelige etablering af den såkaldte europæiske finansielle stabilitetsfacilitet skete i juni 2010. Formålet med faciliteten var at yde midlertidig finansiel støtte til eurolande i vanskeligheder. Det var samtidig meningen, at selve etableringen af faciliteten skulle sende et beroligende signal til de finansielle markeder, da der nu tilsyneladende var taget hånd om fremtidige krisesituationer og etableret det rette beredskab. Faciliteten blev etableret som en selvstændig mellemstatslig aftale mellem eurolandene med en kapacitet til at garantere for lån på samlet 440 mia. euro. Konkret blev EFSF stiftet som et selskab i Luxembourg på baggrund af en rammeaftale mellem eurolandene. EFSF blev dog etableret som en midlertidig foranstaltning, og ophører derfor til juni 2013. 

Den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (EFSM)

Hvor EFSF blev etableret af eurolandene på et mellemstatsligt grundlag, blev EFSM derimod etableret som en fælles EU-mekanisme, der omfatter alle 27 EU-lande. Mekanismen fungerer ved, at Europa-Kommissionen kan optage lån på finansmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. Disse lån kan så kanaliseres videre til det kriseramte medlemsland. De enkelte EU-lande bidrager derfor ikke direkte til disse lån, men indirekte via deres bidrag til EU-budgettet. Selve mekanismen blev vedtaget med Rådet forordning nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme. Forordningen blev vedtaget med afsæt i artikel 122, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvor finansiel støtte kan gives til medlemslande, der er i vanskeligheder som følge af usædvanlige omstændigheder. EFSM har en udlånskapacitet på 60 mia. euro.

Både EFSF og EFSM har været taget i anvendelse i forbindelse med hjælpepakkerne til Irland i november 2010 og Portugal i maj 2011. 

Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)

Da EFSF som nævnt blev etableret som en midlertidig foranstaltning med udløb i 2013 og uden et egentligt traktatgrundlag, blev EU-landene på et topmøde den 28.-29. oktober 2010 enige om at erstatte EFSF men en permanent stabilitetsmekanisme - den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Det forudsatte en ændring af traktaten - mere specifikt artikel 136 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 blev man enige om formuleringen af traktatændringen, hvor artikel 136 tilføjes afsnittet:
"De medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er strengt nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil være underlagt streng konditionalitet".

Ændringen af traktaten kræver godkendelse i de 27 EU-landes nationale parlamenter.

Når ESM efter planen er på plads i juni 2013, vil den have en samlet effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf 80 mia. euro skal være i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet. Finansiel støtte fra mekanismen til et euroland vil kræve, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet, og landet vil samtidig blive underlagt strenge krav om et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

ESM er altså tiltænkt rollen som en permanent afløser til EFSF. Eurolandenes økonomi- og finansministre underskrev den 11. juli 2011 traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.

Det videre forløb

Som bekendt var hjælpepakken til Grækenland ikke tilstrækkelig til at sikre en bæredygtig gældsudvikling og tilbagevenden til finansiering på markedsvilkår. Det var bl.a. forårsaget af, at de finansielle markeder stadig ikke havde tiltro til udviklingen i Grækenland og samtidig begyndte at sætte spørgsmåltegn ved udviklingen i et par større eurolande.

Ændring af EFSF

En ny hjælpepakke til Grækenland var derfor nødvendig, og på et særligt topmøde for eurolandene den 21. juli 2011 blev man samtidige enige om at styrke den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet ved bl.a. at gøre dens anvendelse mere fleksibel. Eurolandene blev derfor enige om, at EFSF også skulle kunne anvendes mere forebyggende til f.eks. at opkøbe pressede eurolandes stasobligationer samt finansiere støtte til rekapitalisering af banker i medlemslande, der ikke er underlagt et egentligt støtteprogram. Samtidig blev man enige om at forlænge løbetiderne samt nesætte renterne på lånene fra EFSF. Endelig ville man sikre en effektiv udlånskapacitet på 440 mia. euro, hvilket betyder et samlet omfang for garantiforpligtigelser på 780 mia. euro. Før ændringen af rammeaftalen for EFSF kunne træde i kraft, skulle de enkelte eurolande dog godkende de aftalte ændringer nationalt. 

Hvad er så problemet nu?

Grækenland er fortsat under pres, og en række europæiske banker står til at komme i alvorlige vanskeligheder, hvis en stor del af de græske tilgodehavender må afskrives i tilfælde af en græsk gældssanering. Den mere fleksible anvendelse af EFSF er først lige trådt i kraft, da godkendelsen i samtlige eurolande først blev afsluttet med Slovakiets godkendelse den 13. oktober 2011. Samtidig er der flere der mener, at kapaciteten på 440 mia. euro langt fra er nok til at berolige de finansielle markeder, hvis eksempelvis Spanien eller Italien kommer under pres. Beløb i størrelsesordenen 2.000 mia. euro har været nævnt som et mere passende sikkerhedsnet. Senest har Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, nævnt de såkaldte euroobligationer, hvor eurolandene i princippet udsteder statsobligationer på fælles vilkår, som en metode til at sikre de finansielle markeders tiltro til de udsatte eurolande.

Status

Samtlige 17 eurolande har nu godkendt ændringen af rammeaftalen for anvendelsen af EFSF. Slovakiet stemte den 11. oktober om udvidelsen af EFSF, men valgte i første omgang af forkaste udvidelsen. Ved en ny afstemning den 13. oktober var der dog flertal for de nye rammer for EFSF.

Yderligere information


Sidst opdateret: 21-10-2011  - Martin Jørgensen