Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenOm EU-OplysningenPressemeddelelserArkiv › EU-Oplysningen fordobl...

Om EU-Oplysningen

EU-Oplysningen fordobler trafikken

Flere brugere på www.eu-oplysningen.dk

Pressemeddelelse

Interessen for viden og information om EU er nu vokset så meget, at selv juleaften og nytårsaften tages i brug af spørgelystne borgere. Nye tal fra Folketingets EU-Oplysning viser, at mere end 800 borgere besøgte www.eu-oplysningen.dk den 24. og 31. december sidste år.

"Det er min formodning, at Euro'en har givet anledning til den store interesse for EU i juledagene, selvom danskerne har valgt at sige nej til at deltage i valutasamarbejdet",siger Peter Juul Larsen, som er chef for Folketingets EU-Oplysning.

De mange besøgende på EU-Oplysningens hjemmeside i juleferien er kulminationen på en stigende interesse for EU gennem hele 2001. Alene på EU-Oplysningens hjemmeside er antallet af brugere fordoblet i løbet af 2001, og stigningen ser ud til at fortsætte i 2002.

EU-Oplysningen har udover hjemmesiden en telefon og e-mail-svartjeneste, og her er antallet af henvendelser meget følsomt over for den politiske debat. Jo mere EU er på den politiske dagsorden, des flere telefon og e-mail henvendelser får EU-Oplysningen, forklarer Peter Juul Larsen.

Den største gruppe spørgere kommer fra kategorien "private borgere"hvilket også er EU-Oplysningens prioritetskunder. EU-Oplysningen henvender sig først og fremmest til den almindeli-ge dansker, der ikke har særlige forudsætninger for at finde rundt i EU-systemet, men gerne vil orienteres på en neutral og saglig måde om, hvad der foregår i EU.

Efter "private borgere" kommer kategorierne studerende, journalister, offentlige myndigheder og politikere. Alt i alt mere end 8300 henvendelser i 2001.

Peter Juul Larsen mener, at den voksende interesse for EU skyldes, at EU spiller en større og større rolle på flere områder. Det betyder, at EU i højere grad påvirker den enkelte danskers hverdag. Juul Larsen forventer et travlt efterår, når Danmark overtager formandskabet i EU.

Folketingets EU-Oplysning er en institution, der tilbyder gratis, neutral information om EU. Institutionen har eksisteret siden 1994 som telefonsvartjeneste og siden 1999 ligeledes via en omfattende hjemmeside med en daglig tilgang af dokumenter på mere end 100.

Flere oplysninger kan rekvireres hos pressemedarbejder i Folketingets EU-Oplysning Thomas S. Sarup på telefon 3337 3329 eller e-mail thomas.sarup@folketinget.dk.