Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenOm EU-OplysningenPressemeddelelserArkiv › Åbent samråd om EF-Dom...

Om EU-Oplysningen

Åbent samråd om EF-Domstolens dom om, at EU kan vedtage strafferetlige regler med hjemmel i det overstatslige samarbejde

Pressemeddelelse fra Folketingets Europaudvalg

Åbent samråd om EF-Domstolens dom om, at EU kan vedtage strafferetslige regler med hjemmel i det overstatslige samarbejde

Europaudvalget har kaldt justitsminister Lene Espersen og miljøminister Connie Hedegaard i samråd om EF-Domstolens dom om, at EU kan vedtage strafferetlige regler med hjemmel i det overstatslige samarbejde. Samrådet er åbent og finder sted fredag den 14. oktober 2005 i S-092 på Christiansborg. Europaudvalgsmødet begynder kl. 10.00 og det åbne samråd er tredje punkt på dagsordenen. Det forventes, at det åbne samråd begynder tidligst kl. 11.00.

Udvalget har bedt ministrene kommentere EF-Domstolens dom om EU’s strafferetlige kompetence, som indebærer øget indflydelse til Kommissionen og Europa-Parlamentet, mens medlemslandene kan se frem til en risiko for at blive nedstemt i Rådet i spørgsmål af strafferetlig karakter.

Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets netsted www.folketinget.dk under Europaudvalget, alm. del – Samrådsspørgsmål A.

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte pladser er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 21 senest torsdag den 13. oktober kl. 12.00.

Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af samrådets afvikling.

En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne lånes på Folketingets bibliotek.

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Anne-Sofie Jensen, telefon 33 37 36 06