I juni 2006 fremlagde Kommissionen grønbogen ”En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for havene”.
Grønbogen er et debatoplæg, der sætter fokus på udfordringer og problemstillinger i relation til den maritime sektor. Grønbogen anlægger et holistisk perspektiv, hvor forskellige politikområder som fiskeri, transport og miljø søges tænkt ind i en samlet strategi. Kommissionen vil i forlængelse af debatten om grønbogen og de indkomne høringssvar fremsætte et konkret udspil og en handlingsplan for EU’s fremtidige maritime politik.
Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget afholder derfor en høring om Kommissionens grønbog.
Tid og sted:
Høringen finder sted tirsdag den 24. april 2007 kl. 09.00-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg.
Høringen er åben for pressen og offentligheden, men der vil dog kun i meget begrænset omfang være mulighed for at stille spørgsmål, idet medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet har fortrinsret.
Der foretages en lydoptagelse af høringen, som kan rekvireres efterfølgende ved henvendelse til Folketingets Oplysning.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til Europaudvalgets sekretariat (Mette Nielsen, tlf. 33 37 36 15) eller europaudvalget@ft.dk senest onsdag den 18. april 2007. Der vil være et begrænset antal pladser.
Yderligere information
For yderligere information om høringen kontakt venligst Europaudvalgets formand Elisabeth Arnold (tlf. 33 37 47 01) eller udvalgssekretær
9.00 Velkomst ved
9.05 Hans Lassen, Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)
9.20 Jan Søndergaard, Greenpeace
9.30 Peter Blanner, Verdensnaturfonden (WWF)
9.40 Kort introduktion til debatform ved ordstyrer Kim Andersen, formand for Erhvervsudvalget. Herefter spørgsmål til oplægsholderne.
10.25 Kaffepause
10.35 Adjunkt, ph.d. Henrik Sornn-Friese, Handelshøjskolen (CBS)
10.50 Underdirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening
11.00 Kontorchef Ole Lundberg Larsen, Danmarks Fiskeriforening
11.10 Spørgsmål til oplægsholderne. Ordstyrer: Kim Andersen, formand for Erhvervsudvalget
11.55 Afrunding ved Elisabeth Arnold, formand for Europaudvalget