Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenOm EU-OplysningenPressemeddelelser › Unge fylder Folketinge...

Om EU-Oplysningen

Unge fylder Folketinget med debat om EU

Pressemeddelelse fra Folketingets Europaudvalg

Unge fylder Folketinget med debat om EU

På mandag den 4. februar indtager 170 unge Folketingssalen, gruppeværelser og udvalgslokalerne på Christiansborg. Den særlige anledning er, at Folketinget afholder EU-Ungdomsparlament. 170 unge mennesker fra de danske ungdomsuddannelser er inviteret indenfor for at diskuterer europæisk politik og EU’s fremtid.

Selve arrangementet på Christiansborg er kulminationen på en landsdækkende konkurrence, hvor elever i efteråret 2007 skulle skrive et beslutningsforslag om fremtidens Europa. Folketinget modtog 147 forslag fra hele landet, og Europaudvalget har udvalgt 45 forslag.

Om formiddagen skal de unge prøve kræfter med politiske forhandlinger i fagudvalgene og om eftermiddagen skal forslagene til afstemning i Folketingssalen. Undervejs skal de unge under den såkaldte ”Spørgetid om EU” debattere med Udenrigsminister Per Stig Møller, Justitsminister Lene Espersen og Undervisningsminister Bertel Haarder.

Se programmet for EU-Ungdomsparlamentet på EU-Oplysningens hjemmeside www.euo.dk

Elevernes forslag kan desuden rekvireres hos Nina E. Clausen, tlf. 33 37 37 69.

For yderligere information, kontakt venligst:
Torben Peter Mikkelsen, pressesekretær, tlf. 33 37 30 07.
Nina E. Clausen, Folketingets EU-Sekretariat, tlf. 33 37 37 69.