Den 7. juni skal der vælges 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
I den anledning mødes spidskandidaterne til en debat i Folketinget torsdag den 30. april 2009 kl. 14.00 – 16.00. Debatten er åben for offentligheden, og der er mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne.
Folketingets formand, Thor Pedersen, indleder debatten, der vil have deltagelse af de ni spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet:
• Margrethe Auken (Socialistisk Folkeparti)
• Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti)
• Hanne Dahl (JuniBevægelsen)
• Dan Jørgensen (Socialdemokratiet)
• Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti)
• Sofie Carsten Nielsen (Det Radikale Venstre)
• Jens Rohde (Venstre)
• Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU)
• Spidskandidaten for Liberal Alliance
Debatten kan følges direkte på www.euo.dk, og vil også blive transmitteret på DK4 (samme dag eller dagen efter).
Debatten er arrangeret af Folketingets EU-Oplysning. Efter debatten vil der væ-re en reception i anledning af 15-årsdagen for oprettelsen af EU-Oplysningen.
Se programmet på EU-Oplysningens hjemmeside: www.euo.dk, hvor du også kan læse mere om valget til Europa-Parlamentet.
Tilmelding kan ske ved henvendelse til EU-Oplysningen senest fredag den 24. april 2009 (e-mail: tilmelding-euo@ft.dk eller tlf. 3337 3337).
For yderligere information kontakt informationsmedarbejder Niels Sørensen, tlf. 3337 3336.
