August statistik fra EU-Oplysningen
2003

Antallet af henvendelser i EU-Oplysningen blev næsten fordoblet i august sammenlignet med juli. Der har med andre ord været tryk på kedlerne i EU-Oplysningen i den første måned efter sommerferien. Til gengæld faldt antallet af besøgende på
www.euo.dk en lille smule, selvom niveauet stadig er højt sammenlignet med tidligere år.De mange henvendelser til EU-Oplysningen - 1052 i alt - kunne dels tilskrives, at sommerferien var ovre for de fleste. Hertil kommer, at EU-Oplysningen i slutningen af august udkom med en pjece om resultatet af EU-konventets arbejde. Det har medført mange bestillinger og opfølgende spørgsmål. Desværre kunne webben ikke helt holde samme høje niveau. Det lille fald kan dog skyldes, at EU-institutionerne holdt sommerferie i august. Web-statistikken viser normalt mange besøg fra netop Belgien og dermed personer med relationer til EU. Den 19. august, få dage efter en lille notits i Berlingske Tidende om den nye Konventspjece, blev med 5355 besøg den mest besøgte dag i august.

Private borgere stod i august for over halvdelen af forespørgslerne (54 %). Studerende er tilbage på andenpladsen med 13 % af henvendelserne. Ny på trejdepladsen er EU-informatører, der har vist stor interesse for EU-Oplysningens materiale i august.
August måneds mest efterspurgte emne var suverænt EU-konventet. Lidt overraskende har EU-konventets forslag til forfatning påkaldt meget stor opmærksomhed i den danske befolkning. Faktisk har mere end hver anden henvendelse haft EU-konventet som omdrejningspunkt. Overraskelsen skyldes, at EU-konventets forfatningstraktat alene er et forslag. Kompentencen til at vedtage ligger alene hos stats- og regeringscheferne med efterfølgende godkendelse fra de nationale parlamenter. Det har tilsyneladende ikke kølet interessen hos danskerne, som både er ivrige efter at læse om EU-konventet og stille spørgsmål om indholdet. Det spår om en travl tid forud for den kommende folkeafstemning…
|
Topscorer på webben |
Månedens top 3 |
|||
|
Dato |
Antal besøg |
Hvem spørger? |
Emner |
|
|
19. august |
5355 |
1. |
Private danskere (54 %) |
EU-Konventet |
|
20. august |
5269 |
2. |
Studerende (13 %) |
EU-institutionernes arbejde & opbygning |
|
14. august |
5252 |
3. |
EU-informatører (8 %) |
Det indre marked |