
Juni har vist, at sommeren er over os. I hvert fald har EU-Oplysningen i stil med tidligere år færre henvendelser i juni end årets tidligere måneder. Til gengæld holder
www.euo.dk skansen med kun en lille nedgang i antal besøgende.Det betyder, at EU-Oplysningens hjemmeside, trods sommeren, holder et meget højt niveau (sidste måned var den største nogensinde). 5.397 unikke besøg i dagsgennemsnit (alle ugens 7 dage) blev det til. Hjemmesiden har normalt flere besøg på hverdage, og det gennemsnitlige besøgstal for hverdage lå da også højere, nemlig 5.700 besøg. Månedens "højdespringer" var 6.558 besøg, og det skete den 2. juni, måske pga. heftig aktivitet i EU-Konventet, som på daværende tidspunkt lagde sidste hånd på forfatningstraktaten.
EU-Oplysningen modtog 750 henvendelser i juni, hvilket er lavere end marts, april og maj. Til gengæld ligger juni 2003 stadig over de fleste juni måneder i de foregående år. Lidt over-raskende var der denne gang flere henvendelser via telefon (421) end e-mail (323). Brev, fax og personlige henvendelser lå traditionen tro lavt.

De mest spørgelystne i juni var private borgere. De stod for mere end halvdelen af alle henvendelser. Studerende indtog sin sædvanlige andenplads med omkring hver sjette henvendelse. Det er dog en mindre andel end tidligere måneder, men det skyldes formentlig sommerferien. Virksomheder fik en tredjeplads, dog tæt fulgt af partierne.
Det mest populære emne i juni var den brede kategori EU-institutionernes arbejde & opbygning. Herefter EU-Konventet, som for alvor har påkaldt sig opmærksom i takt med, at dets arbejde blev meget konkret. På 3. pladsen kom EU's indre marked, som blandt andet omhandler EU's nye "skattepakke" (omtalt i pressen). Kategorien Danmark & EU var også pænt repræsen-teret, mens interessen for udvidelsen af EU er dalende.
|
Topscorer på webben |
Månedens top 3 |
|||
|
Dato |
Antal besøg |
Hvem spørger? |
Emner |
|
|
2. juni |
6558 |
1. |
Private danskere (53 %) |
EU-institutionernes arbejde & opbygning |
|
4. juni |
6555 |
2. |
Studerende (14 %) |
EU-Konventet |
|
3. juni |
6417 |
3. |
Virksomheder (8 %) |
Det indre marked |