Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad er det indre marked?Svar
Det indre marked er et af de helt centrale begreber i EU. Formålet er at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem EU’s medlemslande, og derved oprette et "indre marked" i EU, hvor de traditionelle hindringer for udveksling af ydelser og personer mellem EU-landene er fjernet.
Ud over grundideen om fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital suppleres det indre marked med principper og regler om, at konkurrencen inden for det indre marked ikke må fordrejes, og at medlemslandenes regler skal gøres ensartede i det omfang, det er nødvendigt for at det indre marked kan fungere. Desuden spiller de såkaldte ledsagepolitikker – bl.a. miljøbeskyttelse og social- og arbejdsmarkedspolitikken – en vigtig rolle for det indre markeds funktion.
Det indre markeds historie
Allerede i EØF-traktaten (også kaldet Rom-traktaten) blev det bestemt, at der skulle oprettes et "fællesmarked", men uden en præcis angivelse af hvad fællesmarkedet indebar. Etableringen af en toldunion mellem EF-landene var dog en af grundstenene i fællesmarkedet. Reglerne om toldunionen trådte i kraft den 1. juli 1968 og de resterende toldafgifter ved handel inden for EF blev afskaffet. Toldunionen indebar også, at EF-landenes nationale toldafgifter ved handel med lande uden for EF blev erstattet af en fælles toldtarif, og at der blev indført en fælles handelspolitik.
|
Oprettelsen af en Toldunion adskiller sig fra et frihandelsområde som EFTA ved at afskaffe told mellem medlemsstaterne og samtidig indføre en fælles toldtarif ved import af varer fra lande uden for toldunionen og en fælles handelspolitik. I EFTA er tolden afskaffet ved handel mellem EFTA-landene, men der er ikke en fælles toldtarif og handelspolitik, så ved handel mellem EFTA-landene sondres der fortsat mellem varer med oprindelse i et EFTA-land og varer med oprindelse i lande uden for EFTA-samarbejdet. |
De egentlige rammer for det indre marked blev først fastlagt med vedtagelsen af Den Europæiske Fælles Akt, der trådte i kraft den 1. juli 1987. Her blev det nærmere bestemt, at der skulle oprettes et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, og en række bestemmelser opstillede rammer og midler til at nå dette mål.
I Det Europæiske Råd var der flere gange i starten af 80’erne enighed om, at der var behov for at styrke EF’s indre marked som et middel til at styrke EF-landenes økonomi. På topmødet i marts 1985 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at udarbejde et detaljeret program med en konkret tidsplan med henblik på at skabe ét stort marked inden for EF inden 1992.
Under ledelse af den markante kommissionsformand Jacques Delors offentliggjorde Kommissionen senere i 1985 en hvidbog om gennemførelse af det indre marked. Hvidbogen var meget detaljeret og indeholdt 279 lovgivningsinitiativer, som skulle fjerne hindringer for handel mellem EU-landene. Hvidbogen foreslog den 31. december 1992 som frist for gennemførelse af det indre marked (link til hvidbogen).
Traktatændringen i form af Den Europæiske Fælles Akt fulgte op på Kommissionens hvidbog om etableringen af det indre marked. For at gøre det muligt at etablere det indre marked inden den 31. december 1992 blev der indsat en ny bestemmelse i EF-traktaten (art. 95 TEF), hvorefter Rådet med kvalificeret flertal kan vedtage regler til etablering af det indre marked. Bestemmelsen skulle sikre, at EU-beslutningsprocessen ikke blev blokeret af afgørelser, som krævede enstemmighed for at blive vedtaget. Samtlige bestemmelser var dog ikke vedtaget eller gennemført den 1. januar 1993.
|
For at det indre marked kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at landene overholder de vedtagne EU-regler. En ting er regler om fri bevægelighed – noget andet er praksis. Det sker, at virksomheder støder på ulovlige handelshindringer, fordi danske eller udenlandske myndigheder anvender reglerne om det indre marked forkert. Kommissionen har derfor etableret et netværk til at løse disse problemer. Netværket består af et koordinationscenter i hvert land. Formålet med SOLVIT-netværket er at opnå en hurtig og uformel løsning for borgere og virksomheder, der oplever problemer med reglerne om det indre marked. I Danmark er det Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er koordinationscenter, og ved henvendelse på tlf. 35 46 60 00 eller via mail, solvit@ebst.dk, er det muligt at få en vurdering af, om man har et problem, som kan behandles af SOLVIT-netværket. Link til Kommissionens hjemmeside om SOLVIT. |
Sidst opdateret: 06-10-2009