Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er EU’s tre søjler?

Spørgsmål og svar


Hvad er EU’s tre søjler?

Før Lissabontraktaten talte man om, at EU byggede på tre søjler

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er EU’s tre søjler?

Svar

Begrebet "EU’s tre søjler" blev tidligere anvendt til at illustrere, hvordan der er forskellige former for samarbejde inden for EU afhængigt af, hvilket politikområde der er tale om, og hvilken del af traktaterne politikken bygger på. Efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft den 1. december 2009 bruges billedet med de tre søjler ikke længere.

Billedet med de tre søjler der blev brugt tidligere, kommer fra hvordan et græsk tempel er bygget. Hver af de tre søjler symboliserer et politikområde. De tre søjler holdes sammen af et fælles tag og et fælles fundament.

  • Søjle 1: Indeholdt det klassiske EU-samarbejde (det indre marked, fiskeripolitik, landbrugspolitik osv.)
  • Søjle 2: Indeholdt EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • Søjle 3: Indeholdt politi- og retssamarbejdet (RIA).

I overliggeren til de tre søjler er så de bestemmelser, der er fælles for de tre politikområder, det vil sige bestemmelserne om EU’s institutioner – Rådet, Kommisionen osv. – som gælder, uanset hvilket politikområde der er tale om. Fundamentet for de tre søjler er bestemmelserne om ændring af traktaterne, optagelse af nye medlemmer m.m.

Den største forskel mellem søjlerne var, at samarbejdet i søjle 1 var overstatsligt, mens søjle 2 og 3 var mellemstatslige.

Som sagt taler man efter Lissabontraktaten ikke længere om en søjleopdeling af politikområderne. Dette skyldes blandt andet at politi- og retssamarbejdet (RIA) er blevet overstatsligt.

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 23-07-2010  - Birgitte Mårup