Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er Lomé-konventio...

Spørgsmål og svar


Hvad er Lomé-konventionerne og Cotonou-aftalen?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er Lomé-konventionerne og Cotonou-aftalen?

Svar

Lomé-konventionerne er en række aftaler, som har fastsat rammerne for det udviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EU og de såkaldte AVS-lande (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet, læs mere her).

Lomé-konventionene blev den 23. juni 2000 afløst af den såkaldte Cotonou-aftale, der trådte i kraft den 1. april 2003.

Lige siden EF blev grundlagt, har en vigtig del af EU´s udviklingspolitik været samarbejdet med AVS-landene. Siden 1975 har dette samarbejde været styret af en særlig mellemstatslig aftale kaldet Lomé-konventionen. Aftalen er genforhandlet flere gange og den fjerde og sidste i rækken (Lomé IV) blev underskrevet i 1989 med en løbetid på 10 år.

Den 23. juni 2000 blev Lomé-konventionerne afløst af en ny 20-årig partnerskabsaftale mellem EU- og AVS-landene, der blev underskrevet i Benins hovedstad Cotonou – deraf navnet Cotonou-aftalen. Cotonou-aftalen viderefører erfaringerne fra Lomé-konventionerne, men tilfører også nogle nye elementer.

Cotonou-aftalens formål er at mindske og med tiden udrydde fattigdom samt fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

Samarbejdet mellem EU- og AVS-landene er koncentreret om et økonomisk/handelspolitisk samarbejde og et udviklingssamarbejde og derudover en politisk dimension.

Handel 

Handelssamarbejdet går bl.a. ud på, at EU har fjernet tolden på en række af de varer, som AVS-landene eksporterer, mens AVS-landene har fået lov til at beholde deres toldsatser på varer fra EU. Cotonou-aftalen medfører ændringer i handelssamarbejdet, idet der skal etableres regionale økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og forskellige sammenslutninger af AVS-lande med henblik på at øge AVS-landenes markedsadgang i EU og samtidig styrke det regionale samarbejde mellem AVS-landene. Cotonou-aftalens partnerskabsaftaler skal træde i kraft senest den 1. januar 2008.

Udvikling

Den overordnede målsætning for udviklingssamarbejdet er fattigdomsbekæmpelse. Cotonou-aftalen har fastsat nye principper for fordelingen af midler, baseret på behov og på opfyldelsen af målsætningerne for udviklingssamarbejdet.

Cotonou-aftalens bistandssamarbejde finansieres hovedsageligt via Den Europæiske Udviklingsfond. Budgettet i Den Europæiske Udviklingsfond fastsættes for en periode af 5-7 år ad gangen og er blevet genforhandlet 10 gange siden det første budget blev godkendt for perioden 1959-1964.

I den tiende forhandling af budgettet for perioden 2008-2013, der blev godkendt af kommisionen d. 30 oktober 2007, er der i alt blevet allokeret 22,7 mia. euro til den Europæiske Udviklingsfond. Med dette beløb er EU den største bidragsyder til udviklingsprogrammer i verden.

Politik

Ud over bistand og handel har AVS-samarbejdet også en politisk dimension. Der foregår bl.a. en løbende politisk dialog mellem landene om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Også på dette punkt indeholder Cotonou-aftalen fornyelser.

Som noget nyt giver Cotonou-aftalen mulighed for at særligt alvorlige tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet i sidste instans kan føre til at samarbejdet med et land efter konsultationer om krænkelserne kan indstilles for en periode.

Administration af AVS-samarbejdet

Samarbejdet mellem EU og AVS varetages af institutioner oprettet hertil: AVS-Ministerrådet, Ambassadørudvalget og Den Paritetiske Forsamling.

  • AVS-Ministerrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem fra hvert AVS-land samt et medlem fra Kommissionen. Det er i AVS-Ministerrådet, den politiske debat føres og det er her, der træffes beslutninger om gennemførelsen af aftalerne.
  • Ambassadørudvalget er et embedsmandsudvalg, hvis opgave er at assistere og forberede arbejdet i Ministerrådet.
  • Den Paritetiske Forsamling er sammensat af medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra AVS-landene. Det er et rådgivende organ, som skal bidrage med dialog og nytænkning på området. Paritetisk bruges om udvalg, nævn m.m., som har lige mange repræsentanter for hver part.

Yderligere information:


Sidst opdateret: 02-12-2011  - Adam Billing