Hvad betyder AVS-landene?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

AVS-landene er en forkortelse for de lande i Afrika (syd for Sahara), Vestindien og Stillehavsområdet, som EU har indgået et særligt udviklingspolitisk samarbejde med.

Da den første Lomé-konvention om samarbejdet blev underskrevet i 1975, deltog 46 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. Siden er der kommet mange nye deltagere til, og Cotonou-aftalen omfatter nu 78 AVS-lande, som er opregnet neden for. Dertil kommer  Cuba, som deltager i dele af samarbejdet.

AVS-staterne (undtagen de mindst udviklede):

Sydafrika (delvis), Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Botswana, Cameroun, Republik­ken Congo, Cookøerne, Côte d’Ivoire, Dominica, Den Dominikanske Republik, Fiji, Gabon, Ghana, Grenada, Guyana, Jamaica, Kenya, Marshalløerne, Mauritius, Mikronesien, Namibia, Nauru, Nigeria, Niue, Palau, Papua Ny Guinea, Saint Christopher og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Senegal, Seychellerne, Surinam, Swaziland, Tonga, Trinidad, Tobago og Zimbabwe.

De mindst udviklede AVS-stater (ifølge bilag VI til Cotonou-aftalen):

Angola, Benin, Burkina Faso, Burundi, Republik­ken Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Etiopien, Eritrea, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Haiti, Kiribati, Lesotho, Liberia, Malawi, Mali, Mauretanien, Madagaskar, Mozambique, Niger, Rwanda, Samoa, São Tomé og Príncipe, Sierra Leone, Salomonøerne, Somalia, Sudan, Tanzania, Tuvalu, Togo, Uganda, Vanuatu, Zambia og Ækvatorialguinea.

Cotonou-aftalen giver de mindst udviklede AVS-lande særbehandling, da der er tale om lande, som umiddelbart er kommet ud af konflikter, og derfor har et særligt behov for udvikling. Der lægges derfor speciel vægt på visse områder i disse lande - f.eks. styrkelse af det regionale samarbejde, udvikling af transport og kommunikationsinfrastruktur, fødevareforsyning m.m.

Vil du vide mere?