Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvilke internationale organisationer var der i Europa før EU?Svar
I tiden efter 1. Verdenskrig vandt tankerne om et forenet Europa for alvor indpas. Målet var et samlet, fredeligt Europa, hvilket skulle gøre indbyrdes krig umulig. Nedenfor kan du læse om nogle af de første internationale organisationer i Europa.
Folkeforbundet
Umiddelbart efter 1. Verdenskrig forsøgte man ved Versailles-fredsaftalen at organisere landene i det såkaldte Folkeforbund, der skulle sikre en effektiv fredsbevarelse og fremme samarbejdet mellem landene.
Folkeforbundet var ikke kun for europæiske lande, men kan betragtes som en tidlig parallel til FN. Folkeforbundet byggede på en accept af staternes suverænitet, og tanken var, at medlemslandene skulle løse eventuelle konflikter på fredelig vis. Dette kunne ske via mægling og voldgift, ligesom der også var mulighed for økonomiske sanktioner. Folkeforbundet fik dog ikke den ønskede gennemslagskraft og kom aldrig til at omfatte alle de vigtige stormagter. USA blev aldrig medlem, og umiddelbart efter at USSR blev medlem, forlod det da nazistiske Tyskland og herefter Japan Folkeforbundet. Folkeforbundet blev officielt nedlagt i 1946, men havde på dette tidspunkt reelt ikke fungeret i flere år.
De Forenede Nationer
Efter 2. Verdenskrig blev det i første omgang forsøgt at skabe fredsbevarende rammer inden for De Forenede Nationer (FN), der blev oprettet allerede i 1945. Det blev forbudt at anvende magt i internationale forhold, og Sikkerhedsrådet fik beføjelser til at få dette forbud respekteret.
OEEC
Et af de første tiltag til et europæisk økonomisk samarbejde blev organiseret i 1948 inden for rammerne af OEEC (Organisation for European Economic Cooperation – Organisationen for Økonomisk Hjælpearbejde). OEEC var baseret på traditionelt mellemstatsligt samarbejde mellem uafhængige stater. Organisationens hovedopgave var at administrere Marshallhjælpen (den omfattende amerikansk genopbygningsstøtte til det krigshærgede Europa efter 2. Verdenskrig). OEEC blev i 1961 ændret til OECD og kom samtidig til at omfatte ikke-europæiske lande, herunder USA og Japan.
Haag-kongressen, Europabevægelsen og Europarådet
Parallelt med oprettelsen af OEEC blev der taget andre initiativer til europæisk samarbejde. De forskellige organisationer, som arbejdede for en ny form for samarbejde mellem de vesteuropæiske lande, arrangerede i maj 1948 en kongres i Haag.
Kongressen ønskede primært en ”europæisk forsamling”, et charter for menneskerettigheder og en domstol til at beskytte disse rettigheder. Kongressens formand var den tidligere britiske premierminister Winston Churchill, og blandt kongressens øvrige deltagere var et antal politikere, som senere kom til at spille centrale roller i forbindelse med dannelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, blandt andet Robert Schuman.
Efter Haag-kongressen videreførte en ny organisation, Europabevægelsen, arbejdet for at nå kongressens mål. Efterfølgende blev Europarådet oprettet i 1949, som et forum for et bredere samarbejde mellem de europæiske lande (se spørgsmålet Er Europarådet en del af EU?).
Der var dog rundt omkring i de vesteuropæiske lande stærke bevægelser, som ønskede at gå videre i organiseringen af det europæiske samarbejde. Efter deres opfattelse var det traditionelle internationale samarbejde ikke tilstrækkeligt til at løse samtidens store økonomiske, sociale og sikkerhedspolitiske problemer i Europa. Dette ønske om at indgå i nye former for internationale samarbejdsmønstre resulterede i Schuman-erklæringen af 9. maj 1950 og den efterfølgende dannelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, forløberen for det EU vi kender i dag.
Yderligere information
Sidst opdateret: 07-01-2009 - Tomas Heron