Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

Afhængigt af hvilken problemstilling en strid handler om, findes der flere forskellige typer af sager ved Domstolen. Her kan du læse om:

• Traktatbrudssager
• Annullationssager
• Præjudicielle spørgsmål
• Passivitetssager
• Erstatningssager

Traktatbrudssager

En traktatbrudssag er en sag, der anlægges mod et medlemsland med påstand om, at landet ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten. En traktatbrudssag kan startes af et andet medlemsland (hvilket dog er yderst sjældent i praksis) eller af Kommissionen, der som traktatens vogter har til opgave at kontrollere, at medlemslandene overholder deres forpligtelser i henhold til EU-retten.

Kommissionen og medlemslandene skal imidlertid følge en bestemt procedure, så inden det kommer så vidt som til en egentlig retssag ved Domstolen, kan en strid være ordnet ved, at landet har valgt at indrette sig efter Kommissionens opfattelse ved f.eks. at ændre den lovgivning eller praksis, som efter Kommissionens opfattelse er i strid med EU-retten.

Processen, der kan føre til en traktatbrudssag mod et EU-land, starter med, at Kommissionen i en såkaldt åbningsskrivelse forelægger landet sine synspunkter. I åbningsskrivelsen redegør Kommissionen for sin vurdering af, hvorfor landet ikke overholder sine EU-retlige forpligtelser. Landet bliver på den måde orienteret om Kommissionens synspunkter og får lejlighed til at kommentere vurderingen.

I mange tilfælde vil en sag kunne afsluttes allerede her, fordi landet uden videre retter ind efter Kommissionens holdning. Der kan også blot være tale om, at landet ikke har overholdt implementeringsfristen for direktiver. Kommissionen sender pr. automatik åbningsskrivelser til de lande, som ikke overholder direktivernes implementeringsfrister eller får notificeret Kommissionen i tide. Sagerne kommer ofte ikke videre, hvis den manglende implementering ikke skyldes ”ond vilje”, men forklarlige forsinkelser, som landet har tænkt sig at rette op på.

Er der tale om mere komplicerede forløb, hvor et land og Kommissionen reelt er uenige om en sag, kan Kommissionen efter at fristen for landets svar er overskredet, vælge at afgive en begrundet ­udtalelse.

I den begrundede udtalelse redegør Kommissionen endnu en gang for sin vurdering af sagen set i lyset af landets svar på åbningsskrivelsen. Kommissionen afslutter den begrundede udtalelse med at konkludere, hvorvidt Kommissionen stadig vurderer, at landet er skyldigt i traktatbrud.

Den begrundede udtalelse har ikke som sådan retsvirkning for et EU-land, men er alligevel vigtig for en sags videre forløb, da Kommissionens eventuelle senere stævning mod landet skal følge indholdet i den begrundede udtalelse.

Er det Kommissionens vurdering, at landet fortsat krænker traktaten, får landet en frist til at bringe orden i sagerne, og såfremt landet ikke efterkommer denne frist, kan Kommissionen anlægge sag ved Domstolen.

Vælger landet at rette sig efter Kommissionens anvisninger inden fristen i den begrundede udtalelse, har Kommissionen ikke mulighed for at anlægge sag. Kommissionen har dog mulighed for at anlægge sag mod landet, hvis det først efterkommer Kommissionens ønsker efter, fristen er overskredet.

På den anden side har Kommissionen ikke pligt til at indstævne lande, der ikke efterkommer fristerne i de begrundede udtalelser, og der er ikke en frist for, hvornår Kommissionen i givet fald skal anlægge sagerne. Vælger et land i løbet af en retssag at ændre sin lovgivning, kan Kommissionen også vælge at hæve sagen.

Hvis Domstolen kommer frem til, at der er tale om traktatbrud, skal det pågældende medlemsland straks efterkomme Domstolens dom og træffe de nødvendige dispositioner for, at landet igen lever fuldt op til sine forpligtelser. Hvis dette ikke sker, og Kommissionen igen efter landets udtalelse om sagen indbringer sagen for Domstolen, kan Domstolen pålægge medlemsstaten at betale et fast beløb eller en tvangsbøde for ikke at have efterlevet dommen.

Annullationssager

I en annullationssag kontrollerer Domstolen lovligheden af en EU-retsakt, og kommer Domstolen frem til, at en retsakt er ulovlig, erklæres den for ugyldig. Medlemslandene, Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet kan rejse sager om annullation af generelle EU-bestemmelser. Det skete f.eks. i sagen om tobaksreklamedirektivet fra 1998. Direktivet blev annulleret af EF-Domstolen, fordi det var vedtaget med udgangspunkt i en forkert traktatbestemmelse. Derudover kan enkeltpersoner eller virksomheder rejse sager om annullation af en retsakt, når retsakten berører dem umiddelbart og individuelt.

Præjudicielle spørgsmål

En anden type afgørelser er de præjudicielle spørgsmål, hvor Domstolens funktion er at besvare spørgsmål fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten.

I sager, der vedrører EU-retten, kan de nationale retter forelægge Domstolen spørgsmål i form af en præjudiciel anmodning, hvis der er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten. Hvis der ikke er appelmulighed for den nationale rets afgørelse, har den nationale ret pligt til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse, såfremt der er tvivl om fortolkningen af EU-retten. Domstolen præciserer herefter indholdet af de forelagte regler. Den nationale retsinstans, som svaret er rettet til, skal anvende Domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske denne fortolkning. Derudover kan dommen være vejledende for andre retter, der behandler tilsvarende problemer.

Passivitetssager

I en passivitetssag prøves lovligheden af, at enten Rådet, Europa-Parlamentet eller Kommissionen har forholdt sig passivt i en bestemt situation. Passivitetssøgsmål kan først anlægges efter, at institutionen har været opfordret til at handle.

Institutionen har en frist på to måneder til at svare på en sådan opfordring. Sker dette ikke, har klageren derefter en to måneders frist til, at indgive sin klage over passiviteten til domstolen.

Institutionerne har pligt til at opfylde dommen, hvis Domstolen fastslår, at passiviteten var ulovlig.

Erstatningssager

I erstatningssagerne prøver Domstolen, om EU skal erstatte skader forvoldt af EU-institutionerne eller ansatte i EU. Det gælder dog kun på grundlag af ansvar uden for kontraktsforhold.

Derudover er Domstolen også i et vist omfang appelinstans for domme afsagt af Retten i Første Instans.

Vil du vide mere?

• Link til EU-Domstolen og Retten i Første Instans
• Kan jeg anlægge sag ved Domstolen?
• Hvorfor har domstolen skiftet betegnelse fra EF-Domstolen til EU-Domstolen?
• Hvordan kan man klage i EU?
• Er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en del af EU-systemet?
• Hvor mange ansatte er der i EU´s institutioner?
• EU-Oplysningens side om EU-Domstolen