Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Kan man vælge hospital...

Spørgsmål og svar


Kan man vælge hospitalsbehandling og sundhedsydelser i andre EU-lande?

Sundhedsydelser i andre EU-lande

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Kan man vælge hospitalsbehandling og sundhedsydelser i andre EU-lande?

Svar

I princippet har EU-borgere ret til at få udbetalt tilskud til sundhedsydelser i andre EU-lande på lige fod med tilskud til sundhedsydelser i hjemlandet. Ligeledes har EU-borgerne principielt ret til hospitalsbehandling i andre EU-lande på hjemlandets regning, hvis ventetiderne i hjemlandet er urimeligt lange.

Disse rettigheder er slået fast af EU-Domstolen, men EU's lovgivere (Ministerrådet og Europa-Parlamentet) har ikke gjort dem til rigtig lovgivning. Derfor kan det være vanskeligt for EU-borgerne at gøre disse rettigheder gældende.

Herunder kan du læse mere om, hvordan EU-Domstolen har fortolket en forordning om social sikring, og dermed slået fast, at EU-borgerne har visse rettigheder til at få behandling i andre EU-lande på hjemstatens regning.

EF-domstolens fortolkning

I 1958 blev den første europæiske retsakt om social sikring vedtaget. I 1971 blev den erstattet af forordning 1408/71 om social sikring, som stadig gælder i dag.

Forordning 1408/71 har haft stor betydning på sundhedsområdet, fordi den har givet anledning til et meget stort antal sager ved EU-Domstolen. Over en årrække har Domstolen gradvist udvidet EU-borgernes rettigheder mht. at købe sundhedsydelser og få sygdomsbehandling i andre EU-lande.

Sagerne ved EU-Domstolen har primært været såkaldt præjudicielle sager. Det er sager, hvor en national domstol beder EU-Domstolen om at præcisere fortolkningen af en EU-retsakt. Igennem årene har mange borgere i EU's medlemslande benyttet sig af forskellige rettigheder, som de mente at have på grund af forordning 1408/71. Det kunne f.eks. være retten til at få udbetalt tilskud til briller, selvom brillerne er købt i et andet EU-land end hjemstaten. I nogle tilfælde har deres hjemstat ikke villet give dem denne rettighed, fordi hjemstaten ikke mente, at forordning 1408/71 gav borgeren en sådan rettighed. Nogle af disse sager er endt med en retssag ved en national domstol, og de nationale domstole har så spurgt EU-Domstolen til råds om, hvordan forordning 1408/71 skal forstås.

Rettigheder

Sagerne ved EU-Domstolen har altså navnlig handlet om at klarlægge, hvilke rettigheder forordning 1408/71 faktisk giver borgerne i EU's medlemslande mht. køb af sundhedsydelser i andre EU-lande.

Et resultat af de mange domme fra EU-Domstolen er, at borgernes ret til at opsøge sygdomsbehandling og sundhedsydelser i andre EU-lande er blevet gradvist udvidet.

Ifølge EU-Domstolen giver forordning 1408/71 borgerne ret til at købe et bredt udsnit af sundhedsydelser i andre EU-lande på deres hjemstats regning. Som hovedregel har borgerne også ret til hospitalsbehandling i andre EU-lande, men her skal de først have en forhåndsgodkendelse fra deres hjemstat. Imidlertid har EU-Domstolen også slået fast, at borgernes hjemstat ikke kan afvise at betale for behandling i en anden medlemsstat, hvis hjemstaten ikke selv kan tilbyde den nødvendige behandling inden for en 'rimelig ventetid'. 

Hvis en borger fra en af EU's medlemslande ønsker at få foretaget en hofteoperation i en anden medlemsstat, fordi ventetiden i hjemstaten er lang, kan hjemstaten altså ikke afslå at give forhåndsgodkendelse til behandlingen. EU-Domstolen har dog ikke præciseret den konkrete betydning af 'rimelig ventetid'.

I det hele taget hersker der stadig en vis uklarhed om borgernes rettigheder på dette område. På den ene side har EU-Domstolen efterhånden skabt en klar retspraksis. På den anden side har EU's lovgivere (Ministerrådet og Europa-Parlamentet) endnu ikke villet gøre denne retspraksis til rigtig lovgivning. 

For almindelige borgere betyder det, at det kan være vanskeligt at benytte sig de rettigheder, som de tildeles med forordning 1408/71.

Der er dog i 2011 blevet vedtaget et direktiv om patientrettigheder der sammenfatte de gældende regler om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Medlemslandene skal have gennmført direktivet i den nationale lovgivning senest den 25. oktober 2013. Du kan læse mere om patientrettighedsdirektivet på vores temaside her: Patientrettigheder ved grænseoverskridende sundhedsydelser.

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 08-04-2011  - Birgitte Mårup