Forstærket samarbejde kaldes også for tættere samarbejde eller fleksibilitet. Det betyder, at nogle af EU-landene inden for EU’s rammer kan gå videre med et samarbejde, som ligger ud over EU-samarbejdet, uden at alle EU-lande er med. Nice-traktaten gør det lettere at etablere et forstærket samarbejde. Ifølge Nice-traktaten er de væsentligste ændringer i reglerne for forstærket samarbejde:

• Minimum otte lande skal deltage i et forstærket samarbejde.
• Et EU-land kan ikke som tidligere nedlægge veto og dermed forhindre, at otte øvrige EU-lande går ind i et forstærket samarbejde, medmindre det vedrører EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
• Det forstærkede samarbejde kan iværksættes på alle områder af EU-samarbejdet, dog ikke vedrørende spørgsmål, der har konsekvenser på det militære område eller forsvarsområdet.
• Der kan i begrænset omfang etableres et forstærket samarbejde om EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Ud over Nice-traktaten blev EU’s stats- og regeringschefer enige om at vedtage Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder på topmødet i Nice den 7.-10. december 2000. Charteret er en erklæring om de fundamentale rettigheder, som EU’s borgere bør garanteres, eksempelvis ret til livet, ytrings- og informationsfrihed, ret til uddannelse, rimelige arbejdsforhold, god forvaltning m.m.

Charteret har status som et politisk dokument og er ikke juridisk bindende i den forstand, at borgerne i EU kan rejse krav eller anlægge retssager mod EU’s institutioner eller medlemsstater på grundlag af charterets bestemmelser.

Du kan se charteret og læse mere herom i bogen Folketinget og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Spørgsmål og svar (Småtryk nr. 2. Marts 2002).

I Lissabontraktaten er der en direkte henvisning til Charteret, således at da Lissabontraktaten trådte i kraft blev Charteret en juridisk bindende tekst. Det kan du læse mere om på EU-Oplysningens temaside om Lissabontraktaten.