Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

I 2004 afgav Europaudvalget en beretning, som trådte i kraft den 1. januar 2005.

Vigtige elementer i Folketingets Europaudvalgs beretning af 10. december 2004: 

1. Folketingets fagudvalg inddrages direkte i behandling af EU-sager på et tidligt stadie i beslutningsprocessen. Beslutninger truffet i EU påvirker i stigende grad dansk lovgivning, derfor er det, ifølge beretningen, vigtigt, at fagudvalgene behandler relevante EU-sager. Folketingets forretningsorden er ændret, så det nu fremgår, at fagudvalgene skal behandle EU-sager på deres fagområde. 
2. Med EU’s nye forfatningstraktat får de nationale parlamenter til opgave at kontrollere at nærhedsprincippet overholdes, hvilket, ifølge beretningen, bedst gøres med fagudvalgenes inddragelse. De nationale parlamenter får en frist på 6 uger fra et forslag er fremsat til at vurdere, om de mener, at et forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I forbindelse med denne nye opgave skal regeringen i Danmark fremover sende et notat til Europaudvalget, hvor regeringen vurderer, om nærhedsprincippet overholdes. 
3. Samarbejdet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet øges, så der holdes månedlige møder om aktuelle sager. Europaudvalget vil desuden overveje om det i visse sager kan være relevant at invitere danske ordførere for udvalg i Europa-Parlamentet til møder i Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fagområde. 
4. Større krav til regeringens notater: Regeringen oversender notater om alle sager, som behandles på ministerrådsmøder i EU. Der sendes i dag grundnotater om nye lovgivningsinitiativer senest 4 uger efter, de forelægger på dansk. Denne tidsfrist ændres ikke. Til gengæld skal grundnotaterne som noget nyt indeholde regeringens generelle holdning til et kommissionsforslag, ligesom forventningerne om andre landes holdninger skal indgå. Endvidere skal regeringen anmode om et nyt forhandlingsmandat, såfremt der sker væsentlige ændringer under forhandlingerne. Beretningen indeholder krav om bedre overholdelse af tidsfrister og konkrete detaljer om indholdet af de samlenotater, som beskriver de enkelte rådsmøder.
5. Europaudvalget ønsker at styrke åbenheden om møder. Efter en overgangsperiode vil de ugentlige møder i Europaudvalget blive indledt med en åben del, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden for sit fagområde. Europaudvalget har allerede i flere år arbejdet med at øge åbenheden, bl.a. ved at sikre offentlig adgang til dokumenter på f.eks. hjemmesiden. For at hjælpe journalister, organisationer og andre interesserede til lettere at få informationer om de sager, som behandles på Europaudvalgets møder, vil Europaudvalgets sekretariat i fremtiden udarbejde kommenterede dagsordener forud for møderne og pressemeddelelser efter møderne. Disse vil blive offentliggjort på EU-Oplysningens hjemmeside. 
6. Europaudvalget vil arbejde for at øge debatten om EU i Folketingssalen. Der vil hvert halve år blive afholdt en forespørgselsdebat om det aktuelle formandskabsprogram og en gang årligt om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram.

Yderligere information:

Læs også EU-Oplysningens spørgsmål & svar om:

• Hvad er Folketingets Europaudvalgs beretning?
• Hvad er et forhandlingsoplæg?
• Hvad er Europaudvalget?

Opdateret 07/07/2006/SIRA