Europa-Parlamentsvalget adskiller sig på en række punkter fra almindelige valg til f.eks. Folketinget. Eksempelvis er Danmark ved Europa-Parlamentsvalg én stor valgkreds, ligesom der er andre valgretsregler.

På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside kan du finde en oversigt over de relevante bekendtgørelser, der gennemfører EU's direktiver om valg til Europa-Parlamentet (link til oversigten). 

Valgret

Alle personer, der er statsborgere i et EU-land, har som udgangspunkt ret til at stemme til Europa-Parlamentet. For at stemme i Danmark skal man være 18 år på valgdagen, have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark eller i et andet EU-land. Statsborgere fra andre EU-lande, der er 18 år og har fast bopæl i Danmark, har også ret til at stemme i Danmark. Det er dog kun muligt at stemme én gang i ét land uanset, hvor man bor. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, har dog ikke valgret.

Generelt gælder det, at man, for at kunne udøve sin valgret, skal være optaget på valglisten. Valglisten er en liste over stemmeberettigede personer til et valg.

Valgbarhed

Som udgangspunkt har enhver, der har stemmeret, også ret til at stille op til Europa-Parlamentet. Det er dog ikke muligt at stille op som løsgænger. For at stille op skal man være opstillet på en kandidatliste for et parti eller danne sit eget parti. Partier eller politiske bevægelser, der i forvejen er repræsenteret i Folketinget eller i Europa-Parlamentet 6 uger inden valget, er automatisk berettiget til at genopstille. Nye partier eller bevægelser, som ønsker at stille op, skal senest 8 uger inden valget have indsamlet underskrifter fra et antal personer, der svarer til 2 % af de vælgere, som stemte ved seneste folketingsvalg. Det er p.t. 68.994 underskrifter.

Ingen dobbeltmandater

Det er ikke muligt for et medlem af Europa-Parlamentet at være medlem af et nationalt parlament i samme periode. I sin oprindelige form bestod Europa-Parlamentet, som nævnt, af en forsamling af politikere, der samtidig var medlemmer af de nationale parlamenter, og op gennem tiden har det været almindeligt, at europaparlamentarikerne har haft dobbeltmandater. Europa-Parlamentets opgaver har efterhånden udviklet sig og fået et sådant omfang, at det anses for vanskeligt at udøve et dobbeltmandat. Med virkning fra dette europa-parlamentetsvalg er det derfor ikke længere tilladt, at medlemmer af Europa-Parlamentet samtidig er medlemmer af et nationalt parlament.

Europa-parlamentsmedlemmerne kan heller ikke være medlem af en regering eller af de øvrige EU-institutioner - f. eks. Kommissionen.

Valgkreds

Ved valg til Europa-Parlamentet er hvert enkelt EU-land én stor valgkreds. Det betyder, at uanset hvor man bor i Danmark, så er det de samme kandidater, man kan stemme på. Selve afstemningen og optællingen af stemmer afvikles dog på samme måde som ved folketingsvalg.

Opdateret 07/07/2006/SIRA