Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad er EU's kompetencer?Svar
Det er medlemslandene, som tildeler EU kompetence på et område, det vil sige, at medlemslandene beslutter, hvad EU må bestemme. Hvad EU kan eller skal tage sig af, er fastlagt i de enkelte bestemmelser i EU's traktater.I forbindelse med forhandlingerne om Lissabon-traktaten blev EU's medlemslandene enige om, at gøre det mere tydeligt i traktaterne, hvilke politikområder EU er involveret i og hvordan, ved at opstille tre overordnede kompetencekategorier og placere de enkelte politikområder herunder (se tabel).
EU’s kompetencekategorier er:
1) enekompetence – her kan kun EU lovgive.
2) delt kompetence – her kan både EU og medlemslandene lovgive. Dog kan medlemslandene kun lovgive, når EU ikke udøver sin kompetence eller er holdt op med at udøve sin kompetence på området. Det vil sige, at medlemslandene ikke må lave regler i strid med vedtagelser, der allerede er truffet af EU på samme område. EU skal dog overholde ”nærhedsprincippet” i sin lovgivning.
3) områder hvor EU kan vedtage understøttende, koordinerende og supplerende tiltag. Her har medlemslandene det overordnede ansvar, og EU kan kun lave tiltag, som understøtter, koordinerer eller supplerer medlemslandenes indsats.
Så er der nogle områder, der falder uden for kompetencedefinitionerne. Det drejer sig om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samordningen af de økonomiske politikker og beskæftigelsen i medlemslandene.
Det er dog fortsat i traktaternes enkelte bestemmelser, at den præcise afgrænsning af, hvad EU kan og ikke kan, er fastlagt.
Tabel: EU’s kompetencer
| EU enekompetence | Områder med delt kompetence | Områder hvor EU kan understøtte, koordinere, supplere medlemslandene | Andre områder, der ikke er nævnt under kompetence-kategorierne |
| Toldunion | Indre marked | Beskyttelse af menneskers sundhed | Samordning af de økonomi- og beskæftigelsespolitikken |
| Konkurrence-regler i det indre marked | Social- og arbejdsmarkedspolitik-ken | Industri | Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik |
| Monetære Union (euroen) | Økonomisk, social og territorial samhørighed (regionalpolitikken) | Kultur | Forskning, teknologi og rumpolitik |
| Bevarelse af havets biologiske ressourcer | Landbrug og fiskeri (undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer) | Turisme | Udviklingssamarbejde og humanitær bistand |
| Fælles handelspolitik | Miljø | Civil beskyttelse |
|
| Indgåelse af bestemte internationale aftaler | Forbrugerbeskyttelse |
|
|
|
| Transport |
|
|
|
| Transeuropæiske net |
|
|
|
| Energi |
|
|
|
| Frihed, sikkerhed og retfærdighed |
|
|
|
| Fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet |
|
|
Sidst opdateret: 29-11-2007 - Iben Schacke