Hjælpemenu

  • English
  • Om EU-Oplysningen
  • Leksikon
  • Bestil
  • Links
  • Abonnement

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er et forhandling...

Spørgsmål og svar


Hvad er et forhandlingsoplæg?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er et forhandlingsoplæg?

Svar

Allerede i Europaudvalgets første beretning fra 1973 blev det fastlagt, hvorledes regeringen kunne få Folketingets opbakning til at føre forhandlinger i EF.

Forud for møder i EU’s ministerråd om vedtagelser af større rækkevidde forelægger regeringen mundtligt et forhandlingsoplæg for Europaudvalget. Såfremt der ikke er et flertal imod, forhandler regeringen på dette grundlag. Udvalget kan også diskutere oplægget og give regeringen andre instrukser.

Efter møderne i EU´s ministerråd sender regeringen en redegørelse til Europaudvalget om forhandlingerne. Dette kan findes som et bilag på EU-Oplysningens hjemmeside.

Det sker indimellem, at forhandlingerne i Ministerrådet resulterer i en løsning, der afviger væsentligt fra det forhandlingsoplæg, som Europaudvalget har godkendt. I sådanne tilfælde skal regeringen forelægge den nye forhandlingssituation for Europaudvalget og bede om et fornyet ´mandat´ til at tilslutte sig (eller afvise) den løsning, som Ministerrådet nåede frem til.

Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen forelægger sager med henblik på forhandlingsoplæg før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet. Dette skyldes, at et stigende antal sager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Dette kaldes "første-læsnings-aftaler" og forekommer når Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan blive enige om et forlag allerede i forbindelse med Europa-Parlamentets første 'læsning' (=behandling) af forslaget.

Vil du vide mere?


Sidst opdateret: 20-07-2011  - Sofie Berglund