Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad er oprindelseslandsprincippet i tjenesteydelsesdirektivet?Svar
Ifølge Kommissionens oprindelige forslag til et servicedirektiv refererer oprindelseslandsprincippet til, at en tjenesteyder kun er underlagt sit hjemlands regler om servicevirksomhed og ikke reglerne i det land, hvor tjenesteydelsen udføres. Medlemslande må derfor ikke indføre restriktioner for tjenesteydelser, der udføres af tjenesteydere, som er etableret i andre medlemslande.
Du kan læse om oprindelseslandsprincippet i artikel 16 i Kommissionens oprindelige forslag (KOM (2004) 0002).
Europa-Parlamentet forkastede dette princip i forbindelse med sin førstebehandling til fordel for et mere generelt princip, som kræver, at medlemsstaterne respekterer tjenesteydernes ret til at udføre tjenesteydelser. Eventuelle krav fra medlemsstaterne til tjenesteudbydere skal være "ikke-diskriminerende, proportionale og nødvendige" for at sikre den offentlige orden, sundhed og miljøet.
Du kan se den ændrede artikel 16 i Kommissionens ændringsforslag (KOM (2006) 0160, s. 56).
Sidst opdateret: 21-11-2006 - HEMR